En firmapensionskasse skal have et pensionsregulativ. Pensionsregulativet skal indeholde:
-
1) De vedtægtsbestemmelser, der er vedtaget i henhold til § 13, stk. 1, nr. 1-3.
-
2) Regler for pensionstilsagnenes størrelse og regulering samt deres beregning og udbetaling.
-
3) Regler for medlemmernes rettigheder ved udtræden af firmapensionskassen, herunder størrelsen af eller reglerne for beregning af udtrædelsesgodtgørelse og hvilende pension.
-
4) Regler for pensionsbidrag.
-
5) Regler for medlemmernes og pensionsmodtagernes rettigheder og pligter i øvrigt.