Senest 4 måneder efter udløbet af hvert regnskabsår skal der afholdes ordinær generalforsamling. På denne skal der fremlægges årsregnskab med revisionspåtegning og årsberetning.
Stk. 2 På den ordinære generalforsamling skal der
-
1) træffes afgørelse om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til godkendt årsregnskab,
-
2) foretages de vedtægtsmæssige eller lovbestemte personvalg og
-
3) tages stilling til de andre spørgsmål, der efter vedtægterne eller på bestyrelsens, en revisors, den ansvarshavende aktuars, Finanstilsynets, et medlems eller en pensionsmodtagers begæring er sat på dagsordenen.
Stk. 3 Årets overskud og firmapensionskassens reserver, herunder akkumuleret overskud, kan på de betingelser, der er angivet i § 14, anvendes ved udbetaling af midler til det pensionstegnende firma eller midlertidig suspension af det pensionstegnende firmas bidrag.