Højskoleloven Kapitel 3

Denne konsoliderede version af højskoleloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om folkehøjskoler

Lov nr. 1605 af 26. december 2013,
jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 25. marts 2019,
som ændret ved lov nr. 745 af 8. juni 2018 og lov nr. 1052 af 30. juni 2020

Kapitel 3 1 Vilkår
§ 4

Fristen for indsendelse af ansøgning med henblik på at blive godkendt til tilskud er 10 måneder, før skolens tilskudsberettigende aktiviteter ønskes påbegyndt.

Stk. 2 En skole, der i 2 på hinanden følgende finansår ikke har oppebåret tilskud, og som ønsker at generhverve tilskudsgodkendelse, skal søge om en ny godkendelse til tilskud efter stk. 1.

Stk. 3 Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved ansøgning om godkendelse til tilskud og generhvervelse heraf, herunder om tidsfrister, procedure og oplysninger.

§ 5

Skolens bestyrelse har ansvaret for skolens vedtægt. Ved skolens oprettelse, sammenlægning eller spaltning og ved etablering eller ophør af kombination med anden skoleform godkender kulturministeren vedtægtsbestemmelserne.

Stk. 2 Skolens vedtægt skal indeholde bestemmelser om skolens styring og ledelse, om fremgangsmåden ved skolens nedlæggelse og om skolens værdigrundlag. Skolen kan ikke i vedtægten fastsætte andre formål for skolen end formål omfattet af denne lov og af anden lovgivning på uddannelsesområdet. Skolens vedtægt skal indeholde bestemmelse om, at ved skolens nedlæggelse skal overskydende midler med ministerens godkendelse anvendes til skolevirksomhed, der støttes i henhold til loven.

Stk. 3 Skolens vedtægt skal offentliggøres på skolens hjemmeside sammen med datoerne for generalforsamlingens eller bestyrelsens vedtagelse, ministerens eventuelle godkendelse efter stk. 1 og offentliggørelsen på hjemmesiden. Vedtægten kan tidligst træde i kraft ved offentliggørelsen på hjemmesiden.

Stk. 4 Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om vedtægtens indhold, herunder om, hvilke beføjelser der i vedtægten kan henlægges til en generalforsamling, skolekreds el.lign. , og om, at visse vedtægtsændringer, f.eks. om navneændringer, skal anmeldes til Kulturministeriet.

§ 6

Den overordnede ledelse af skolen skal varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig over for kulturministeren. Bestyrelsen er tillige ansvarlig over for skolekreds eller repræsentantskab. Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal vælges på skolens generalforsamling eller repræsentantskabsmøde blandt skolekredsens eller repræsentantskabets medlemmer.

Stk. 2 Følgende personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen:

  • 1) Personer, der udlejer ejendomme m.m. til skolen.

  • 2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.

  • 3) Advokater, revisorer og lignende rådgivere for personer omfattet af nr. 1 eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder omfattet af nr. 2.

  • 4) Ansatte i ledende stillinger hos personer omfattet af nr. 1 eller i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder omfattet af nr. 2.

  • 5) Medlemmer af bestyrelsen for en anden folkehøjskole.

Stk. 3 Er lejeforholdet af uvæsentligt omfang, finder stk. 2, nr. 1-4, ikke anvendelse.

Stk. 4 Kulturministeren kan for kombinerede undervisningsinstitutioner oprettet før den 1. januar 1996 dispensere fra bestemmelsen i stk. 2.

Stk. 5 For bestyrelsen, forstanderen og andre ansatte ved skolen gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 og kapitel 8 m.v.

Stk. 6 Den daglige ledelse varetages af en forstander, som tillige har det pædagogiske ansvar.

Stk. 7 Kulturministeren kan fastsætte regler om bestyrelsens underretningspligt og om en bagatelgrænse med hensyn til en udlejningsaktivitets betydning for bestyrelsesmedlemmers uafhængighed, jf. stk. 3.

§ 7

Bestyrelsen skal forvalte skolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for skolen. Likvide midler, der ikke er nødvendige for den daglige drift, skal under hensyntagen til sikkerheden anbringes på en eller flere af følgende måder:

  • 1) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

  • 2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.

  • 3) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.

  • 4) I værdipapirer fra et EU-/EØS-land, som efter deres art og sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og 3.

Stk. 2 Stk. 1, nr. 4, omfatter ikke aktier og investeringsforeningsbeviser. Skolen kan under størst mulig hensyntagen til sikkerheden i fornødent omfang dog anbringe likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller i aktier i det pengeinstitut, som skolen bruger som sin sædvanlige bankforbindelse, og i andelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.m., hvis skolen derved opnår økonomiske fordele. Andelene og aktierne skal afhændes, hvis skolen skifter pengeinstitut eller ikke længere opnår den forudsatte fordel.

Stk. 3 Kulturministeren kan fastsætte regler om anvendelsen af finansielle instrumenter i forbindelse med lånoptagelse.

§ 8

Skolen skal have andre indtægter end statstilskud.

Stk. 2 For deltagelse i et kursus fastsætter skolen en elevbetaling. Elevbetalingen må ikke være væsentligt over gennemsnittet for folkehøjskoler. Mindste elevbetaling fastsættes på de årlige finanslove. Mindste elevbetaling omfatter ikke betaling, der opkræves til individuelle formål eller særskilt til ekskursioner.

Stk. 3 Skolen kan efter individuel vurdering nedsætte elevens egenbetaling til under den fastsatte mindste elevbetaling, jf. stk. 2. Egenbetaling kan dog kun nedsættes til et beløb, der mindst udgør halvdelen af mindste elevbetaling.

Stk. 4 Kravet til egenbetalingens omfang i stk. 3, 2. pkt., finder ikke anvendelse for elever, der ved kursets begyndelse er 17½ år og endnu ikke fyldt 25 år, og som er uden kompetencegivende uddannelse, har påbegyndt et kursus af mindst 12 ugers varighed, ikke er under uddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov eller lov om forberedende grunduddannelse, i hvis uddannelsesplan der indgår et ophold på en folkehøjskole, og som har tilknyttet en mentor fra skolens etablerede mentorordning.

§ 9

Skoleåret går fra den 1. august til den 31. juli.

Stk. 2 En folkehøjskole skal have mindst 24 årselever, jf. §§ 11 og 12, i det skoleår, der slutter i kalenderåret før finansåret, eller som gennemsnit af dette skoleår og de 2 foregående skoleår.

Stk. 3 En nyoprettet skole, der ikke har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i kalenderåret før finansåret, skal opfylde kravet om mindst 24 årselever i det første hele finansår. En eksisterende skole, der ikke efter stk. 2 har opnået ret til tilskud i året før finansåret, skal opfylde årselevtalskravet i finansåret, hvor den igen modtager tilskud.

Stk. 4 For en skole, som nævnt i stk. 2 nedsættes kravet til antal årselever forholdsmæssigt, hvis skolen har mindre end 36 kursusuger i skoleåret. For en skole som nævnt i stk. 3 nedsættes kravet, hvis skolen har mindre end 36 kursusuger i finansåret.

Stk. 5 En folkehøjskole skal gennemføre længerevarende kurser af mindst 4 ugers varighed i mindst 20 uger i hvert skoleår. Heraf skal mindst ét kursus have mindst 12 ugers varighed. Gennemfører en skole ikke dette mindste antal længerevarende kurser i et skoleår, er skolen ikke tilskudsberettiget i det finansår, hvor skoleåret slutter.

Stk. 6 En nyoprettet skole og en skole, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, skal opfylde tilskudsbetingelserne i stk. 3 og 5 inden 12 måneder efter kursusvirksomhedens start.

§ 9a

Kulturministeren kan give op til fem folkehøjskoler tilladelse til at fravige kravet i § 9, stk. 5. Skoler, der opnår tilladelsen, kan alene opnå tilskud til kurser af op til 4 ugers varighed.

Stk. 2 Kulturministeren træffer beslutning om udbud af tilladelser efter stk. 1.

Stk. 3 Ved udbud af tilladelser træffer kulturministeren nærmere beslutning om gennemførelse af udbuddet. Beslutningen skal omfatte

  • 1) antallet af tilladelser, der udbydes,

  • 2) processen for udbuddet,

  • 3) de udvælgelseskriterier, der tillægges vægt ved vurderingen af de indkomne ansøgninger i forbindelse med udbuddet, og

  • 4) de tilsynskriterier, skolerne, der opnår tilladelsen, skal efterleve.

§ 10

Kulturministeren kan godkende, at en folkehøjskole omfattet af denne lov som kombineret institution også varetager skole- og undervisningsvirksomhed som en efterskole, fri fagskole, fri grundskole eller privat gymnasieskole eller et privat hf-kursus.

Stk. 2 Godkendelse af en kombineret institution er betinget af, at den kombinerede institution opfylder betingelserne i lovgivningen for at varetage skole- og undervisningsvirksomhed, og at den kombinerede institutions værdigrundlag kan berettige kombinationen.

Stk. 3 Kulturministeren fastsætter regler om kombinerede institutioner efter stk. 1 og 2, herunder om godkendelse til tilskud, krav vedrørende bygningsforhold, vedtægter og tilskud.

Stk. 4 Kulturministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet i § 3, stk. 1, nr. 4, om, at en kombineret institution efter stk. 1 og 2 hovedsagelig skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed.