Højskoleloven § 10

Denne konsoliderede version af højskoleloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om folkehøjskoler

Lov nr. 1605 af 26. december 2013,
jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 25. marts 2019,
som ændret ved lov nr. 745 af 8. juni 2018 og lov nr. 1052 af 30. juni 2020

§ 10

Kulturministeren kan godkende, at en folkehøjskole omfattet af denne lov som kombineret institution også varetager skole- og undervisningsvirksomhed som en efterskole, fri fagskole, fri grundskole eller privat gymnasieskole eller et privat hf-kursus.

Stk. 2 Godkendelse af en kombineret institution er betinget af, at den kombinerede institution opfylder betingelserne i lovgivningen for at varetage skole- og undervisningsvirksomhed, og at den kombinerede institutions værdigrundlag kan berettige kombinationen.

Stk. 3 Kulturministeren fastsætter regler om kombinerede institutioner efter stk. 1 og 2, herunder om godkendelse til tilskud, krav vedrørende bygningsforhold, vedtægter og tilskud.

Stk. 4 Kulturministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet i § 3, stk. 1, nr. 4, om, at en kombineret institution efter stk. 1 og 2 hovedsagelig skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed.