Højskoleloven § 16

Denne konsoliderede version af højskoleloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om folkehøjskoler

Lov nr. 1605 af 26. december 2013,
jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 25. marts 2019,
som ændret ved lov nr. 745 af 8. juni 2018 og lov nr. 1052 af 30. juni 2020

§ 16

Folkehøjskoler kan tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Stk. 2 Følgende finder anvendelse for elever, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, på ungdomshøjskoler:

  • 1) Elevens seneste skolekommune skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning.

  • 2) På grundlag af en udtalelse fra elevens seneste skolekommune om pædagogisk-psykologisk rådgivning og godkendelse af udtalelsen fra elevens bopælskommune kan skolerne henvise elever til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Herudover kan skolerne henvise elever til en anden fri kostskole eller fri grundskole efter aftale med denne skole.

  • 3) En kommune kan kræve, at undervisningsudgifter for elever, der er henvist til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen i henhold til nr. 2, 1. pkt., godtgøres af elevens bopælskommune.