Rigsombudsmanden bekendtgør dagen for valgets afholdelse og underretter samtidig valgbestyrelsen herom.
Stk. 2 Valgbestyrelsen sørger for, at kommunalbestyrelserne bliver underrettet om valgets udskrivelse og gjort bekendt med deres opgaver i forbindelse med valget. Kommunalbestyrelsen bekendtgør på sædvanlig måde dag og tid for afstemningen.
Stk. 3 Rigsombudsmanden sørger for, at brevstemmestederne henholdsvis brevstemmemodtagerne bliver forsynet med det fornødne brevstemmemateriale.