Lov om folketingsvalg på Færøerne § 40

Denne konsoliderede version af lov om folketingsvalg på Færøerne er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 458 af 30. juni 1993,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1432 af 1. december 2023

§ 40

Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til stede. På stemmesedlen sætter vælgeren et kryds ved et partinavn eller et kandidatnavn.

Stk. 2 En vælger kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt afkrydset eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke ske, efter at stemmesedlen er lagt i stemmekassen.

Stk. 3 Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren stemmesedlen således, at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger vælgeren stemmesedlen i stemmekassen i overværelse af en valgstyrer eller tilforordnet vælger.