Kapitel 8 1 Straf
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der
-
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelser, der træffes i henhold til denne lov, eller i øvrigt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til § 16 og § 17, stk. 2,
-
2) handler i strid med vilkår, der er fastsat i en afgørelse, der træffes i henhold til denne lov, eller som forsøger herpå,
-
3) undlader at udlevere eller indsende den dokumentation eller afgive de oplysninger, herunder oplysninger eller dokumentation m.v., som den pågældende har pligt til at afgive eller indsende i henhold til § 16 og § 17, stk. 2, eller
-
4) undlader at give kontrolmyndigheden adgang til lokaliteter, der ejes eller drives af en fysisk eller juridisk person, der har modtaget tilsagn om tilskud efter denne lov, jf. § 17, stk. 2.
Stk. 2 I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelserne eller af vilkår, der fastsættes i henhold til reglerne.
Stk. 3 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.