Lov om Fonden for Plantebaserede Fødevarer § 4

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 192 af 28. februar 2023

§ 4

Fonden for Plantebaserede Fødevarer ledes af en bestyrelse, der udpeges af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri på baggrund af indstillinger fra en række indstillingsberettigede organisationer.

Stk. 2 Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter de nærmere regler for bestyrelsen for Fonden for Plantebaserede Fødevarer, herunder regler for antallet af medlemmer af bestyrelsen, sammensætningen af bestyrelsen, udpegningsperioden, udpegning af en forperson, honorering af medlemmerne af bestyrelsen og tilbagekaldelse af et bestyrelsesmedlems udpegning. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri udpeger de indstillingsberettigede organisationer.

Stk. 3 Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter fondens forretningsorden. Ministeren kan fastsætte, at bestyrelsen kan delegere afgørelseskompetence til forpersonen og sekretariatet, jf. § 5.