Kapitel 12 1 Videregivelse af fortrolige oplysninger
Bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af repræsentantskabet, direktører og øvrige ansatte i et fondsmæglerselskab eller i en fondsmæglerholdingvirksomhed må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med. Det samme gælder for revisorer og granskningsmænd og deres suppleanter, stiftere, vurderingsmænd og likvidatorer.
Stk. 2 Den, som modtager fortrolige oplysninger, er omfattet af tavshedspligten i stk. 1, 1. pkt.
Et fondsmæglerselskab kan videregive sædvanlige oplysninger om kundeforhold til brug for varetagelse af administrative opgaver.
Stk. 2 Til brug for varetagelse af administrative opgaver kan oplysninger videregives til et aktieselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 23, stk. 4, og § 26 b, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 3 Den, som modtager oplysninger efter stk. 1 eller 2, er omfattet af tavshedspligten i § 114, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 4 Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der er sædvanlige kundeoplysninger i henhold til stk. 1.
Et fondsmæglerselskab må ikke videregive oplysninger om rent private forhold uden kundens samtykke, medmindre videregivelsen er berettiget efter § 114, stk. 1, 1. pkt., eller § 115, stk. 2.
Et fondsmæglerselskab kan videregive fortrolige oplysninger til fondsmæglerselskabets modervirksomhed til brug for risikostyring, hvis modervirksomheden er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed. Det gælder dog ikke oplysninger om rent private forhold.
Stk. 2 Oplysninger om kunder, der er fysiske personer, kan ikke videregives til brug for risikostyring bortset fra de særlige tilfælde, hvor oplysningerne om kunden vedrører forpligtelser, der har eller vil kunne få en betydelig størrelse.
Et fondsmæglerselskab må ikke videregive oplysninger om en kunde, der er en fysisk person, til brug for markedsføring eller rådgivning, medmindre kunden har givet samtykke hertil.
Stk. 2 Videregivelse til koncernvirksomheder, der er underlagt tavshedspligt efter § 114, stk. 1, 1. pkt., og virksomheder, som fondsmæglerselskabet driver i fællesskab med andre, jf. § 31, og som er underlagt tavshedspligt efter § 114, stk. 1, 1. pkt., kan ske uden samtykke, hvis der er tale om generelle kundeoplysninger, der danner grundlag for inddeling i kundekategorier. Videregivelsen skal være nødvendig for, at den virksomhed, som oplysningerne videregives til, kan forfølge en berettiget interesse, når hensynet til den fysiske person ikke overstiger denne interesse.
Stk. 3 Sædvanlige oplysninger om kunder, der er juridiske personer, kan videregives til brug for markedsføring og rådgivning til et fondsmæglerselskab, der er omfattet af tavshedspligten i § 114, stk. 1, eller til en finansiel virksomhed, der er underlagt tilsvarende tavshedspligt.