Reglerne om kapitalgrundlagskrav i artikel 11, stk. 1, litra a og c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber finder anvendelse på selskabsniveau for fondsmæglerholdingvirksomheder, der er den øverste modervirksomhed i Danmark. Kapitalgrundlagskravet efter artikel 11, stk. 1, litra c, i den nævnte forordning finder alene anvendelse for moderfondsmæglerholdingvirksomheder, der har en dattervirksomhed, der er omfattet af dette kapitalgrundlagskrav.
Stk. 2 Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opgørelse og indberetning af kapitalgrundlagskrav og kapitalgrundlag, herunder egentlig kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital, for fondsmæglerholdingvirksomheder, der er den øverste modervirksomhed i Danmark.