Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, en fondsmæglerholdingvirksomhed, en blandet holdingvirksomhed, en blandet finansiel holdingvirksomhed eller et finansieringsinstitut skal underrette Finanstilsynet, hvis det ikke er muligt at opfylde § 216, stk. 1, i forhold til en kontrakt vedrørende en forpligtelse omfattet af § 97 i konkursloven. Dette omfatter dog ikke usikrede obligationer og andre former for omsættelig gæld og instrumenter, der skaber eller anerkender en gæld. Underretningen skal angive kategorien af forpligtelsen og begrundelsen for, at det ikke er muligt at indføre kontraktbestemmelsen.
Stk. 2 Fondsmæglerselskabet, fondsmæglerholdingvirksomheden, den blandede holdingvirksomhed, den blandede finansielle holdingvirksomhed eller finansieringsinstituttet skal indsende alle oplysninger til Finanstilsynet, som Finanstilsynet anmoder om inden for rimelig tid efter modtagelsen af underretningen efter stk. 1.
Stk. 3 Pligten til at indføre en kontraktbestemmelse, jf. § 216, stk. 1, bortfalder automatisk fra det tidspunkt, hvor Finanstilsynet modtager en underretning i henhold til stk. 1.
Stk. 4 Vurderer Finanstilsynet, at det er muligt at opfylde § 216, stk. 1, i forhold til den pågældende kontrakt, kan Finanstilsynet uanset stk. 3 påbyde fondsmæglerselskabet, fondsmæglerholdingvirksomheden, den blandede holdingvirksomhed, den blandede finansielle holdingvirksomhed eller finansieringsinstituttet at indføre en sådan kontraktbestemmelse. Finanstilsynet skal give påbuddet, inden for rimelig tid efter at Finanstilsynet har modtaget en meddelelse efter stk. 1.
Stk. 5 Finanstilsynet kan påbyde fondsmæglerselskabet, fondsmæglerholdingvirksomheden, den blandede holdingvirksomhed, den blandede finansielle holdingvirksomhed eller finansieringsinstituttet at ændre sin praksis vedrørende fondsmæglerselskabets, fondsmæglerholdingvirksomhedens, den blandede holdingvirksomheds, den blandede finansielle holdingvirksomheds eller finansieringsinstituttets vurdering af, om det er muligt at indføre en kontraktbestemmelse om anerkendelse af Finansiel Stabilitets beføjelser i § 24 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Stk. 6 Vurderer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, at kontrakter, som ikke indeholder en bestemmelse i henhold til § 216, stk. 1, medfører en væsentlig hindring for afvikling, skal Finanstilsynet i nødvendigt omfang anvende beføjelserne i § 192 til at fjerne den pågældende hindring.
Stk. 7 Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om de kategorier af forpligtelser omfattet af § 97 i konkursloven, hvor det ikke er muligt at indføre en kontraktbestemmelse som omhandlet i § 216, stk. 1.