Loven træder i kraft den 26. juni 2021.
Stk. 2 Kravet i § 212 har virkning fra den 1. januar 2024. Har Finanstilsynet fastsat en frist i medfør af stk. 3, 3. pkt., efter den 1. januar 2024, gælder kravet i § 212 fra den fastsatte frist.
Stk. 3 Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet en frist for virksomhederne til at opfylde kravene i § 198 og § 203, stk. 2. Virksomhederne skal opfylde kravene i § 198 og § 203, stk. 2, den 1. januar 2024. Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabilitet, og hvis det er behørigt begrundet og hensigtsmæssigt, fastsætte en frist efter den 1. januar 2024. Finanstilsynet fastsætter med henblik på opfyldelsen af kravene delmål, som virksomhederne skal opfylde den 1. januar 2022. Finanstilsynet fastsætter delmål for hver 12-månedersperiode i overgangsperioden for virksomheden.