Et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og for hvilket land Europa-Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig, skal have tilladelse af Finanstilsynet til grænseoverskridende at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser som fastsat i bilag 1 her i landet til godkendte modparter eller professionelle kunder.
Stk. 2 Finanstilsynet kan nægte at give tilladelse efter stk. 1, hvis lovgivningen i det land, hvor investeringsselskabet er meddelt tilladelse og er under tilsyn, vil vanskeliggøre Finanstilsynets opgaver.
Stk. 3 Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse meddelt efter stk. 1, hvis betingelserne for tilladelsen ikke længere er opfyldt, eller hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive afgiftsbetalingen efter § 363 b, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed på almindelig vis.
Stk. 4 Finanstilsynet fastsætter regler om ansøgningsproceduren efter stk. 1, herunder hvilken dokumentation der skal sendes til Finanstilsynet i forbindelse med ansøgningen.