Lov om forberedende grunduddannelse § 39

Denne konsoliderede version af lov om forberedende grunduddannelse er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 697 af 8. juni 2018,
jf. lovbekendtgørelse nr. 606 af 24. maj 2019,
som ændret ved lov nr. 512 af 1. maj 2019, lov nr. 551 af 7. maj 2019, lov nr. 753 af 13. juni 2023 og lov nr. 635 af 11. juni 2024

Aktiv deltagelse, orden, trivsel m.v.
§ 39

Eleven har pligt til at møde og deltage aktivt i undervisningen og andre aktiviteter, som institutionen afholder. Eleven skal tillige bidrage til at opfylde målene i sin uddannelses- og forløbsplan.

Stk. 2 Elever, som uden lovlig grund udebliver fra undervisningen, herunder erhvervstræning m.v., eller ikke deltager aktivt i undervisningen, eller som groft overtræder institutionens ordens- og samværsregler, kan, når mindre vidtgående foranstaltninger forgæves har været anvendt, udelukkes fra undervisning.