Undervisningen er vederlagsfri, og de undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 4, regler fastsat i medfør af stk. 5 og § 47.
Stk. 2 Institutionen dækker elevers udgifter til gebyrer, attester og lign. som led i kombinationsforløb, jf. § 23.
Stk. 3 Institutionen dækker elevers egenbetaling til kost og logi ved ophold på kostafdelinger som led i kombinationsforløb, jf. § 23.
Stk. 4 Udsteder institutionen identifikationskort, studiekort og lign. som bevis for, at eleven er indskrevet på de uddannelser, institutionen udbyder, kan institutionen opkræve gebyr for udstedelse og fornyelse heraf, herunder hvis kortet er bortkommet.
Stk. 5 Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at eleverne i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler.