Ved undervisning og prøveaflæggelse tilbydes deltagere med funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand følgende støtteformer:
-
1) Hjælpemidler og instruktion i brug heraf.
-
2) Personlig assistance og sekretærhjælp.
-
3) Særligt udformede undervisningsmaterialer.
-
4) Tegnsprogstolkning og skrivetolkning.
Stk. 2 Deltagere, der får støtte efter stk. 1, kan medbringe og anvende den bevilgede støtte i alle dele af undervisningen efter denne lov.
Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om yderligere støtteformer.