Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. § 1

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 289 af 9. juni 1971,
jf. lovbekendtgørelse nr. 626 af 29. september 1987,
som ændret ved lov nr. 433 af 31. maj 2000 og lov nr. 2591 af 28. december 2021

§ 1

Den, som inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika nægter at betjene den pågældende på samme vilkår som andre, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 2 På samme måde straffes den, som af nogen af de i stk. 1 nævnte grunde nægter at give en person adgang på samme vilkår som andre til sted, forestilling, udstilling, sammenkomst eller lignende, der er åben for almenheden.