Forarbejder til Lov om forebyggelse af smitte med covid-19, når arbejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte Kapitel 1

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Danmark og resten af verden står fortsat i en krise som følge af covid-19pandemien. Målet i den danske håndtering af covid-19 er at holde aktiviteten i alle dele af samfundet så høj som muligt og samtidig holde smitten nede med en række tiltag. Et fortsat stigende smittetryk nødvendiggør derfor yderligere tiltag, som kan medvirke til at inddæmme og afbøde de alvorlige konsekvenser af spredningen af covid-19 mest muligt i det danske samfund generelt.

Siden efteråret 2020 er der i forbindelse med smitte blandt tilrejsende arbejdskraft kommet et øget fokus på, hvordan tilrejsende arbejdskraft er indkvarteret, mens de arbejder i Danmark. Der er blandt andet kommet øget fokus på ansattes indkvarteringsforhold med en række eksempler på smitteudbrud på slagterier og på byggepladser, hvor udenlandsk arbejdskraft har boet sammen. Sundhedsstyrelsen udsendte i oktober 2020 retningslinjer om forebyggelse af smittespredning i boliger for tilrejsende arbejdskraft. Retningslinjerne er rettet mod de arbejdsgivere, som stiller boliger til rådighed for tilrejsende arbejdskraft.

I november 2020 gennemførte Arbejdstilsynet en skærpet corona-indsats med fokus på virksomheder med vandrende arbejdskraft, og tilsynet vejleder på baggrund af sundhedsmyndighedernes retningslinjer om forebyggelse af smittespredning i boliger for tilrejsende arbejdskraft. Ligeledes har kommunerne gennemført en midlertidig vejledningsindsats vedr. corona-sikre boligforhold, når de er på boligtilsyn.

Der er fortsat risiko for smitteudbrud både på arbejdssteder og i forbindelse med boligforhold. Det er således sundhedsmyndighedernes vurdering, at de ansattes boligforhold kan have konsekvenser for sundheden på den enkelte arbejdsplads og på smitteforebyggelsen generelt i samfundet. Den stigende udbredelse af smitte med covid-19 i Danmark og i landene omkring Danmark gør, at der er behov for at skærpe tiltagene yderligere med krav til ansattes boligforhold, ligesom der er behov for at etablere et myndighedstilsyn for at hindre smittespredning.

Der har i oktober 2020 været en stigning i antallet af østeuropæiske statsborgere med lønindkomst i Danmark, der er testet positive for covid-19. En stigning fra omkring 180 til 1.100 personer pr. 100.000 personer. I samme periode steg smittetallet blandt alle lønmodtagere fra omkring 250 til omkring 500 personer pr. 100.000. I november og december var antallet af positivtestede østeuropæiske statsborgere med lønindkomst i Danmark reduceret til omkring 800 pr. 100.000, mens antallet af positivtestede blandt lønmodtagere med dansk statsborgerskab var steget til omkring 1.700 personer pr. 100.000.

På trods af et fald i antal smittede blandt østeuropæiske statsborgere med lønindkomst i Danmark, vurderes det forsat nødvendigt, at foretage smitteforebyggende tiltag, da bl.a. den engelske mutation af corona, B117, som er meget smitsom, spreder sig i Danmark. Samtidig er der mulighed for, at der på trods af et mindre fald i tallene, hurtigt kan ske en stigning igen, hvis der ikke smitteforebygges.

Da faren for spredning af smitte med covid-19 blandt ansatte, som får stillet bolig til rådighed af arbejdsgiveren, kan ske uafhængigt af, om arbejdsgiveren er etableret i Danmark og indkvarterer danske eller udenlandske arbejdstagere, eller er en udenlandsk tjenesteyder, der stiller indkvartering til rådighed for sine udstationerede ansatte i forbindelse med levering af en tjenesteydelse til Danmark, vurderer regeringen, at det er relevant at skrue generelt op for indsatsen i forhold til de arbejdsgivere, som stiller boliger til rådighed for deres ansatte.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Krav til arbejdsgiver ved indkvartering af ansatte om sikre boligforhold og plan for smitteforebyggelse af covid-19 i boligen

2.1.1. Gældende ret

I Danmark er der ikke en generel lovgivning med krav til de boligforhold, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for sine ansatte. Arbejdsgivere er dermed ikke pålagt pligter i forhold til kvaliteten og indretningen af den bolig, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for sine ansatte, ud over de generelle krav om, at en bygning skal være godkendt til beboelse efter reglerne i byggelovgivningen.

Arbejdsgivere er heller ikke pålagt konkrete pligter i forhold til at sikre, at ansatte er indkvarteret på en sådan måde, at smittespredning med covid-19 bedst muligt forebygges. Efter gældende ret kan arbejdsgivere således ikke gøres ansvarlig for ikke at følge de anbefalinger og retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet om forebyggelse af smittespredning med covid-19 blandt ansatte, som er indkvarteret af arbejdsgiveren.

2.1.2. Indenrigs- og Boligministeriets og Beskæftigelses-ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I forhold til at begrænse smitte blandt ansatte på danske arbejdspladser og i samfundet generelt er det sundhedsmyndighedernes vurdering, at det har betydning, hvordan ansatte er indkvarteret, når arbejdsgiveren stiller bolig til rådighed. Det gælder først og fremmest tilrejsende arbejdskraft, hvor der i efteråret 2020 er konstateret en stigning i antallet af ansatte, som er testet positiv med covid-19.

Sundhedsstyrelsen udsendte i oktober 2020 retningslinjer om forebyggelse af smittespredning i boliger for tilrejsende arbejdskraft. Retningslinjerne er rettet mod de arbejdsgivere, som stiller boliger til rådighed for tilrejsende arbejdskraft.

Arbejdstilsynet gennemførte en skærpet corona-indsats med fokus på virksomheder med tilrejsende arbejdskraft i november 2020, og vejleder på baggrund af sundhedsmyndighedernes anbefalinger om corona-sikre boligforhold.

Samtidig har kommunerne i november og december 2020 gennemført en midlertidig vejledningsindsats vedrørende corona-sikre boligforhold, når kommunerne var på boligtilsyn.

Indenrigs- og Boligministeriet og Beskæftigelsesministeriet vurderer imidlertid, at det på baggrund af den aktuelle situation med fortsat spredning af smitte med covid-19 er relevant at stille egentlige krav til de arbejdsgivere, som stiller boliger til rådighed for deres ansatte for dermed at sikre, at yderligere smittespredning forebygges.

Baggrunden er, at der siden efteråret 2020 er konstateret smitte blandt tilrejsende arbejdstagere, hvor indkvarteringsforholdene kan have haft betydning for smittespredningen. Sundhedsmyndighederne vurderer, at når ansatte fx er indkvarteret for tæt; når der er for mange beboere i forhold til toilet- og vaskefaciliteter, og når der ikke opretholdes tilstrækkelig rengøringsstandard mv., er der en reel risiko for smittespredning med covid-19 blandt beboerne og videre til arbejdspladsen og til resten af samfundet.

Selvom Arbejdstilsynet og kommunerne midlertidig har vejledt om smitteforebyggelse i forbindelse med henholdsvis tilsyn på arbejdspladserne og tilsyn med bygninger, vurderer regeringen, at det er nødvendigt at indføre krav til arbejdsgivere, som stiller boliger til rådighed for ansatte, og hvor flere ansatte bor sammen.

Det gælder krav til selve boligens indretning og krav til udarbejdelse af en plan for smitteforebyggelse i boligen. Kravene er baseret på Sundhedsstyrelens retningslinjer og Arbejdstilsynet vil skulle føre tilsyn med, om arbejdsgiver har udarbejdet en plan om smitteforebyggelse i forbindelse med indkvarteringen.

Selvom baggrunden for forslaget tager udgangspunkt i de tilrejsende arbejdstageres boligforhold, og den potentielle smittefare, der er i den forbindelse, vil lovforslaget gælde i alle situationer, hvor en arbejdsgiver stiller en bolig til rådighed for sine ansatte og hvor flere ansatte bor i samme bolig, uafhængigt af om de indkvarterede ansatte er danske eller udenlandske arbejdstagere. På samme måde finder forslaget også anvendelse, når en udenlandsk virksomhed udstationerer ansatte til Danmark i forbindelse med levering af en tjenesteydelse, og i den forbindelse stiller bolig til rådighed for de udstationerede ansatte.

Lovforslaget finder alene anvendelse i forhold til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for deres ansatte. Det kan være i situationer, hvor arbejdsgiveren ejer den bolig, som stilles til rådighed for de ansatte, eller hvis arbejdsgiveren lejer eller på anden måde fx via en mellemmand organiserer en bolig til de ansatte.

Hvis en arbejdsgiver bistår den ansatte med at skaffe en bolig og der er et lejeforhold mellem en udlejer og de ansatte, må det bero på en konkret vurdering, om boligen kan siges at være stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal således have en vis tilknytning til indkvarteringen for at være omfattet af lovforslaget. Lovforslaget gælder ikke, hvis arbejdsgiver alene formidler en kontakt med en eller flere udlejere. Krav til boligen gælder uanset, om det er arbejdsgiver eller den ansatte, som betaler for boligen.

Arbejdsgivere, hvor de ansatte reelt selv har sørget for at finde deres bolig, vil dermed ikke være omfattet af lovforslaget.

Formålet med lovforslaget er at forpligte arbejdsgivere til at træffe de nødvendige foranstaltninger for de ansattes boligforhold, som kan begrænse smittespredning med covid-19 mest muligt. Med afsæt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer skal arbejdsgiveren sikre, at boligen opfylder en række krav med hensyn til boligens areal og indretning, afstandskrav mellem beboerne, skiltning med det maksimale antal personer pr. rum, oversigt med instruks i rengøring af boligen og hygiejneregler, krav til soverum, fællesrum, køkken-, toilet- og vaskefaciliteter m.v.

Arbejdsgiveren skal desuden udarbejde en plan for, hvordan der sker forebyggelse af smitte med covid-19 i boliger, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for sine ansatte. Planen skal opfylde en række krav, herunder oplysning om kontaktoplysninger på arbejdsgiveren, adresse for boligen, antal beboere i boligen, , oplysning om hvordan arbejdsgiveren forebygger smittespredning ved de ansattes ophold i boligen, herunder hvordan arbejdsgiver har instrueret beboerne i hyppig og effektiv rengøring og hygiejne, jf. § 2. Arbejdsgiveren skal sikre, at planen er til rådighed for de indkvarterede ansatte og for Arbejdstilsynet på arbejdspladsen, således at Arbejdstilsynet kan føre tilsyn med, om der er udarbejdet en plan om smitteforebyggelse.

Hvis arbejdsgiveren er et vikarbureau, skal planen være tilgængelig på brugervirksomheden. Er planen ikke tilgængelig på brugervirksomheden senest 3 dage efter, at de indkvarterede ansatte er påbegyndt deres arbejde, skal brugervirksomheden underrette Arbejdstilsynet.

2.2. Arbejdstilsynets tilsyn og underretning af bopælskom-munen

2.2.1. Gældende ret

Arbejdstilsynet har ikke hjemmel til og fører ikke tilsyn med boligforhold, når arbejdsgivere indkvarterer deres ansatte. Arbejdstilsynet har således ikke hjemmel til at anmode om oplysninger om, hvorvidt arbejdsgiver stiller boligforhold til rådighed, herunder om arbejdsgiveren forebygger smittespredning i boligen fx ved at udarbejde en plan for, hvordan smitte med covid-19 kan forebygges blandt de indkvarterede ansatte.

2.2.2. Indenrigs- og Boligministeriets og Beskæftigelses-ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Indenrigs- og Boligministeriet og Beskæftigelsesministeriet vurderer, at når Arbejdstilsynet alligevel er ude på offentlige og private arbejdspladser for at føre tilsyn med bl.a. overholdelse af arbejdsmiljøloven, vil det være hensigtsmæssigt, at Arbejdstilsynet samtidig kan føre tilsyn med, om arbejdsgivere, der stiller bolig til rådighed, har udarbejdet en plan vedrørende de nødvendige foranstaltninger for at begrænse smitten med covid-19, når arbejdsgiveren stiller bolig til rådighed. Det foreslås derfor, at planen efter anmodning fra Arbejdstilsynet skal kunne fremlægges af arbejdsgiveren på arbejdspladsen inden for rimelig tid under Arbejdstilsynets tilsyn. I forbindelse med et tilsynsbesøg får arbejdsgiveren mulighed for at fremskaffe planen, fx elektronisk, men oplysningerne skal være Arbejdstilsynet i hænde senest ved afslutningen af tilsynsbesøget. Arbejdsgiveren skal informere de indkvarterede beboere eller en repræsentant for disse om indholdet af planen, og planen skal være til rådighed på arbejdspladsen for de indkvarterede ansatte.

Har en arbejdsgiver ikke udarbejdet en plan for forebyggelse af smitte med covid-19, eller er planen mangelfuld, kan Arbejdstilsynet påbyde arbejdsgiveren straks at udarbejde en plan, som lever op til minimumskravene fastsat i loven. En arbejdsgiver kan ikke påklage Arbejdstilsynets afgørelse om påbud til anden administrativ myndighed. En arbejdsgiver, som ikke efterkommer et påbud fra Arbejdstilsynet, kan straffes med bøde.

Arbejdstilsynet kan underrette den relevante bopælskommune om arbejdsgivere, som har fået påbud eller hvis Arbejdstilsynet i øvrigt finder grundlag herfor med henblik på, at kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den pågældende bolig. Det kan bl.a. være på baggrund af kvalificerede indberetninger eller henvendelser til Arbejdstilsynet fx fra indkvarterede ansatte om de faktiske boligforhold og om manglende smitteforebyggelse.

Endelig foreslås det, at Arbejdstilsynet til enhver tid uden forudgående retskendelse kan få adgang til arbejdspladser med henblik på at føre tilsyn med, om arbejdsgivere, der har stillet bolig til rådighed for ansatte, også har udarbejdet en plan for forebyggelse af smitte med covid-19 m.v.

2.3. Kommunale tilsyn med smitteforebyggelse af covid-19 i ansattes boligforhold

2.3.1. Gældende ret

Der findes ikke regler for kommunale tilsyn med forebyggelse af smitte med covid-19 i ansattes boligforhold, når arbejdsgiver stiller en bolig til rådighed for sine ansatte.

Kommunalbestyrelsen fører efter § 75 i lov om byfornyelse og udvikling af byer (byfornyelsesloven) tilsyn med, at boliger ikke udgør en sundheds- eller brandfare for beboerne. Tilsynet føres når der ud fra bygningens beliggenhed, indretning eller andre forhold er mistanke om sundheds- eller brandfare.

Generelt skal boliger yde tilfredsstillende beskyttelse mod fugt, kulde, varme og støj, have adgang til dagslys, have adgang til luftfornyelse, have mulighed for tilstrækkelig opvarmning og have et tilfredsstillende indeklima. Derudover skal boligen have adgang til drikkevand, afløb for spildevand og adgang til wc. Disse generelle krav, der ikke er nærmere definerede, er nogle grundlæggende forudsætninger, der skal være i alle boliger, jf. byfornyelseslovens § 75, stk. 3 og 4.

Kommunalbestyrelsen gennemfører § 75-tilsynet efter retningslinjer, som kommunalbestyrelsen selv fastsætter. Retningslinjerne skal sikre, at formålet med bestemmelserne i byfornyelseslovens kapitel 9 om kondemnering af sundheds- og brandfarelige boliger eller opholdsrum, opfyldes.

Kommunalbestyrelsen skal ved besigtigelse af boliger i forbindelse med tilsyn efter byfornyelsesloven iagttage reglerne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019. Efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 1, skal parten, forud for gennemførelsen af en beslutning om iværksættelse af et tvangsindgreb, underrettes om beslutningen.

Underretningen skal ske skriftligt senest 14 dage, inden tvangsindgrebet gennemføres. Underretningen skal indeholde oplysninger om tid og sted for indgrebet, retten til at lade sig repræsentere eller bistå af andre efter forvaltningslovens § 8, hovedformålet med indgrebet og det faktiske og retlige grundlag for indgrebet, jf. forvaltningslovens § 24, jf. herved retssikkerhedslovens § 5, stk. 2.

Efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 3, kan parten inden for en af myndigheden fastsat frist fremsætte indsigelse mod den trufne beslutning. Fastholdes beslutningen, skal dette begrundes skriftligt over for parten, jf. forvaltningslovens § 24. Meddelelsen om fastholdelse af beslutningen skal gives inden eller senest samtidig med gennemførelsen af tvangsindgrebet.

Det følger af retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, at reglerne i lovens § 5, stk. 1-3, kan fraviges helt eller delvist, hvis en række nærmere opregnede betingelser er opfyldt. Som et eksempel kan nævnes, at forudgående underretning til parten kan gives med et kortere varsel eller helt undlades, hvis øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes, såfremt forudgående underretning skulle gives, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1, eller hvis partens rettigheder findes at burde vige for afgørende hensyn til andre private eller offentlige interesser, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 2.

Det følger desuden af retssikkerhedslovens § 5, stk. 6, at hvis en beslutning om iværksættelse af tvangsindgreb gennemføres uden forudgående underretning, jf. stk. 4, skal beslutningen samtidig med gennemførelsen af indgrebet meddeles parten skriftligt og indeholde de i stk. 2, nr. 1-4, nævnte oplysninger. Beslutningen skal endvidere indeholde en begrundelse for fravigelsen af stk. 1-3, jf. forvaltningslovens § 24.

Efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 7, kan beslutning efter stk. 6 meddeles mundtligt, hvis hensynet til parten selv eller afgørende hensyn til andre private eller offentlige interesser taler for, at et tvangsindgreb gennemføres, inden myndigheden har haft lejlighed til at udarbejde en skriftlig begrundelse. Den, der har fået beslutningen meddelt mundtligt, kan forlange efterfølgende at få beslutningen meddelt skriftligt. En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14 dage efter, at tvangsindgrebet er gennemført. Myndigheden skal besvare begæringen snarest muligt. Er begæringen ikke besvaret inden 14 dage efter, at myndigheden har modtaget begæringen, skal myndigheden underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår begæringen kan forventes besvaret.

Hvis kommunalbestyrelsen på baggrund af tilsynet finder, at boligen er sundheds- eller brandfarlig for beboerne, skal kommunalbestyrelsen kondemnere boligen, hvilket betyder, at der nedlægges forbud mod beboelse i bygningen, jf. byfornyelsesloven § 76. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med kondemneringen udstede påbud til ejeren om afhjælpende foranstaltninger, der skal afhjælpe de problemer, der gør bygningen kondemnabel, jf. byfornyelsesloven § 75 a. Kommunalbestyrelsen har også mulighed for at udstede påbud om nedrivning af hele eller dele af den kondemnerede bygning, jf. byfornyelseslovens § 77.

Hvis forbuddet alene er mod beboelse, og anden benyttelse af ejendommene er lovlig, kan nedrivningspåbuddet først få effekt, hvis bygningens anvendelse ikke er overgået til den anden lovlige anvendelse inden for en af kommunalbestyrelsen fastsat frist herfor.

Ved kondemnering af en bolig, skal kommunalbestyrelsen fastsætte en frist for fraflytning af den kondemnerede bygning. Fristen fastsættes ud fra risikoen ved fortsat beboelse af ejendommen. Hvis der skønnes at være nærliggende fare, må fristen ikke overstige 6 måneder, og generelt må fristen ikke overstige 15 år. Når fristen for fraflytning er udløbet, skal kommunalbestyrelsen stille en erstatningsbolig til rådighed for husstanden, jf. § 76, stk. 2.

Udgangspunktet i byfornyelsesloven er permanent genhusning. Erstatningsboligen skal indeholde enten et rum mere end antallet af hustandsmedlemmer eller samme antal rum som den tidligere bolig, medmindre denne var beboet af mere end 2 personer pr. beboelsesrum. Derudover skal erstatningsboligen have passende kvalitet, udstyr og beliggenhed, jf. byfornyelseslovens § 62.

Hvis boligen kan være beboelig igen inden for 6 måneder kan kommunalbestyrelsen genhuse husstanden midlertidigt, jf. § 63. Den midlertidige bolig skal indeholde 1 rum pr. 2 personer i husstanden, og der kan anvises til ophold på hotel eller lignende.

Efter byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016 med senere ændringer, er kommunalbestyrelsen tilsynsmyndighed, hvilket betyder, at kommunalbestyrelsen skal påse at loven overholdes. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger selv retningslinjerne for tilsyn med byggelovens overholdelse, men bliver kommunalbestyrelsen opmærksom på ulovlige byggeforhold, har kommunalbestyrelsen pligt til at søge forholdet lovliggjort.

Ligesom ved tilsyn efter byfornyelsesloven, skal kommunalbestyrelsen overholde retssikkerhedsloven ved besigtigelser af ejendomme.

Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige forhold, som er i strid med byggeloven og efterkommer ejeren ikke et af kommunalbestyrelsen meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold, kan det ved dom pålægges ejeren inden en fastsat tidsfrist under tvang af fortløbende bøder at berigtige forholdet, jf. § 17.

Hvis der som følge af vedligeholdelsesmangler, jf. byggelovens § 14, stk. 1, eller funderingsarbejder m.v., jf. byggelovens § 12, opstår fare for ejendommens beboere eller andre, kan tilsynsmyndigheden meddele påbud om, at der foretages afspærring og rømning i fornødent omfang. Hvis påbud herom ikke efterkommes, kan kommunalbestyrelsen uden forudgående dom foretage selvhjælpshandlinger, jf. § 18.

Der findes i gældende ret ikke hjemmel for kommunalbestyrelsen til at føre tilsyn med smitteforebyggende foranstaltninger i private boliger, og der er derfor behov for nye regler, der vil give kommunalbestyrelsen hjemmel til at føre tilsyn med, at arbejdsgivere indkvarterer deres ansatte under betryggende forhold under den nuværende pandemi med covid-19, så der så vidt muligt forhindres spredning af sygdommen på arbejdspladser og til resten af samfundet.

2.3.2. Indenrigs- og Boligministeriet og Beskæftigelses-ministeriet overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen vurderer, at det er relevant at skrue yderligere op for indsatsen i forhold til de arbejdsgivere, som stiller boliger til rådighed for deres ansatte for at sikre, at der forebygges mod smittespredning af covid-19. Når arbejdstagerne er indkvarteret for tæt, og i nogle tilfælde måske også mangler adgang til at vaske hænder og håndsprit, er risikoen for smitte høj. Smitten bliver derved udbredt på arbejdspladsen og i boligen for derefter at blive spredt videre til resten af samfundet.

Der skal derfor ydes en ekstra indsats for at få nedbragt antallet af smittede og risikoen for spredningen af smitte med covid-19.

Lovforslaget vil gælde i alle situationer, hvor en arbejdsgiver stiller en bolig til rådighed for sine ansatte i forbindelse med ansættelsen. Arbejdstagere, der selv har fundet deres bolig, vil ikke være omfattet af kommunalbestyrelsens foreslåede tilsyn med smitte forebyggende tiltag.

Med lovforslaget vil kommunalbestyrelsen få hjemmel til at føre tilsyn med, at de boliger, som arbejdsgiver har stillet til rådighed, overholder en række krav til bl.a. afstand og rengøring, der fastsættes med afsæt i Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggelse af smittespredning med ny coronavirus i boliger for tilrejsende arbejdstagere fra den 26. oktober 2020. Den foreslåede § 2, vil opliste de krav, der som minimum skal være opfyldt. Kommunalbestyrelsen vil føre tilsyn på baggrund af henvendelser fra Arbejdstilsynet.

Det følger af grundlovens § 72, at boligen er ukrænkelig, men at der kan gøres indgreb heri, fx tilsyn, hvis der er en klar lovhjemmel hertil, eller hvis der foreligger en retskendelse. Med lovforslaget vil der blive fastsat lovhjemmel til, at kommunen kan få adgang til private boliger, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver, når Arbejdstilsynet har rettet henvendelse til kommunen om at føre et tilsyn.

Med lovforslaget vil kommunen uden retskendelse mod behørig legitimation kunne få adgang til de boliger, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for sine ansatte, i det omfang det er nødvendigt for at de kan føre tilsyn.

Ved besigtigelser af boliger efter lovforslaget vil kommunen skulle iagttage reglerne i retssikkerhedsloven, herunder reglerne om forudgående skriftlig underretning.

Det forudsættes i den forbindelse, at kommunen i meget betydeligt omfang vil have behov for at fravige udgangspunktet i retssikkerhedslovens § 5, stk. 2, hvorefter underretning om et tilsynsbesøg skal ske skriftligt senest 14 dage, inden besøget gennemføres, jf. herved retssikkerhedslovens § 5, stk. 4. Dette skal ses i lyset af, at formålet med lovforslaget er at sikre forebyggelse af smitte med covid-19, og at dette formål vil forspildes, hvis kommunen som hovedregel skal vente 14 dage med at føre tilsyn. Det forudsættes på den baggrund, at der i de tilfælde, hvor forholdene tilsiger, at der kan gives en forudgående skriftlig underretning, som hovedregel vil kunne ske underretning ca. 48 timer, inden tilsynsbesøgets gennemførelse. Der vil også være situationer, hvor forholdene tilsiger, at kommunen foretager tilsynsbesøg uden forudgående varsel.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at meddele arbejdsgiver påbud om at gennemføre de nødvendige tiltag for at få bragt boligforholdene i overensstemmelse med kravene i § 2, som tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Kommunalbestyrelsen vil i vurderingen af om der skal udstedes påbud skulle overveje proportionalitet, formålet med lovforslaget og lovforslagets virkningsperiode, der er frem til og med den 30. juni 2021.

Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at der skal udstedes et påbud, skal kommunalbestyrelsen fastsætte en frist for gennemførelsen af påbuddet. Fristen skal være rimelig i forhold til de påbudte tiltag, og vurderes ud fra det smitteforebyggende formål med lovforslaget. Det foreslås også, at kommunalbestyrelsen skal have hjemmel til at gennemføre de påbudte tiltag for arbejdsgivers regning, hvis arbejdsgiver ikke har gennemført tiltagene inden for den fastsatte frist.

Der foreslås fastsat hjemmel til, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med et påbud om overholdelse af en række krav til boligforholdene baseret på Sundhedsstyrelsens retningslinjer, kan beslutte at beboerne skal genhuses, hvis arbejdsgiver ikke umiddelbart kan gennemføre de påbudte tiltag. I vurderingen om, hvorvidt arbejdsgiver umiddelbart kan gennemføre påbuddet, kan der ses på om det omhandler manglende skiltning eller håndsprit eller om det vedrører for mange beboere pr. kvadratmeter eller manglende toiletadgang. Arbejdsgiver vil herefter skulle genhuse det nødvendige antal ansatte inden for en af kommunalbestyrelsen fastsat frist. Det vil være op til arbejdsgiveren, hvor beboerne genhuses, men den nye bolig skal leve op til de i loven fastsatte krav. Genhusning kan ske ved ophold på hotel eller lignende. Der vil med lovforslaget være hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan gennemføre genhusningen for arbejdsgivers regning, hvis arbejdsgiver ikke har gennemført genhusningen inden for fristen. Kommunalbestyrelsen kan ligesom arbejdsgiveren selv vælge hvilken type bolig, der anvises til genhusning, herunder hotel og lignende, men kommunalbestyrelsen skal vælge den mindst omkostningsfulde løsning, da genhusningen gennemføres for arbejdsgivers regning.

Ved fastsættelse af fristen skal kommunalbestyrelsen overveje, hvad der rimeligt kan nås, formålet med loven, hvor det ofte vil være nødvendigt med hurtig genhusning, og lovens virkningsperiode, der er frem til og med den 30. juni 2021.

Det vil med lovforslaget ikke være muligt for arbejdsgiver at påklage kommunalbestyrelsens afgørelser om påbud og genhusning til anden administrativ myndighed. Arbejdsgiver kan påklage afgørelsen til kommunen eller domstolene. Ligeledes vil der med lovforslaget blive fastsat bødestraf, hvis påbud udstedt af kommunalbestyrelsen ikke efterkommes.

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

Behandling af personoplysninger i Arbejdstilsynet og i kommunen er omfattet af databeskyttelsesforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven). Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder for behandling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk (elektronisk) databehandling, og for anden ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Arbejdstilsynets og kommunernes behandling af personoplysninger modtaget i forbindelse med behandling af sager som følge af lovens forpligtelser skal ske i overensstemmelse med de ovennævnte databeskyttelsesretlige regler. De oplysninger, der vil blive behandlet i forbindelse med tilsyn af arbejdsgivers plan og kommunernes tilsyn af boliger, er personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6. I praksis er der tale om bl.a. navne og kontaktoplysninger, herunder telefonnumre og mailadresser.

I databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastsættes de generelle betingelser for, hvornår behandling af disse almindelige oplysninger må finde sted. Det følger således heraf, at behandling kun er lovlig, hvis mindst en af betingelserne i artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt, herunder hvis behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-ser for det offentlige

Der vurderes at være udgifter forbundet med lovforslaget for både Arbejdstilsynet og kommunerne.

Det vurderes, at Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsyn vil have administrative udgifter til visitation af, om arbejdsgivere har ansatte, som bor i en bolig omfattet af lovforslaget, samt til kontrol af om der er udarbejdet en plan med dokumentation for covid-19 tiltag i disse boliger.

Derudover vurderes Arbejdstilsynet at have mindre administrative merudgifter forbundet med underretning af kommunerne i tilfælde, hvor lovforslagets bestemmelser ikke overholdes.

Samlet set skønnes der at være administrative udgifter til Arbejdstilsynet på 1,3 mio. kr. i 2021.

Det skønnes, at Arbejdstilsynet underretter kommunerne om påbud i 170 tilfælde i den 5-måneders periode, loven foreslås at gælde.

Samlet set skønnes de kommunaløkonomiske konsekvenser vedrørende underretninger fra Arbejdstilsynet at udgøre 5,5 mio. kr. i 2021.

Kommunernes udgifter som følge af de 170 underretninger til indledende sagsbehandling vedrørende især registrering af sager, fremskaffelse af oplysninger om bygninger samt vurdering af, hvorvidt der er behov for besigtigelse skønnes at udgøre 0,8 mio. kr. i 2021.

Kommunernes udgifter til besigtigelse, herunder varsling, transport, gennemførelse af besigtigelser, tolkebistand samt dokumentation skønnes at udgøre sammenlagt 1,1 mio. kr. i 2021.

Kommunernes udgifter til opfølgning på kommunale påbud efter lovforslagets § 8, herunder bl.a. varsling og gennemførelse af genbesøg, tolkebistand, inddrivelsesomkostninger og tab skønnes at udgøre 0,7 mio. kr. i 2021.

Der skønnes udgifter til implementering, kurser samt udarbejdelse og formidling af vejledningsmateriale på 2,9 mio. kr. i 2021.

De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med KL.

Merudgifterne på 6,8 mio. kr. i 2021 optages på tillægsbevillingsloven for 2021 med en modgående reduktion af § 16.11.73. Reserve vedrørende test og smitteopsporing (covid-19), der er placeret uden for udgiftslofterne.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-livet m.v.

Der er ikke foretaget en vurdering af de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet på grund af lovforslagets hastende karakter.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- eller miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget foreslås det bl.a., at når en arbejdsgiver stiller bolig til rådighed for sine ansatte og hvor 2 eller flere ansatte bor i samme bolig, skal arbejdsgiveren sikre, at boligen opfylder en række krav med henblik på at forebygge smitte med covid-19. Spredning af smitte med covid-19 blandt ansatte, som får stillet bolig til rådighed af arbejdsgiveren, kan ske uafhængigt af, om arbejdsgiveren er etableret i Danmark og indkvarterer danske eller udenlandske arbejdstagere, eller arbejdsgiveren er en udenlandsk tjenesteyder, der stiller indkvartering til rådighed for sine ansatte, i forbindelse med levering af en tjenesteydelse til Danmark.

Adgangen til at pålægge krav til boligforhold i forhold til ansatte, som er vandrende eller udstationerede arbejdstagere, vurderes at være i overensstemmelse med TEUF’s art. 45 om arbejdskraftens fri bevægelighed og TEUF’s art. 56 om tjenesteydelsernes fri bevægelighed.

Selvom de krav, der stilles med lovforslaget, gælder uanset arbejdsgivernes og de ansattes nationalitet, er der en formodning for, at udenlandske arbejdstagere i højere grad end danske arbejdstagere, vil få stillet en bolig til rådighed af arbejdsgiveren og dermed vil være omfattet af lovforslaget. Derfor vil tiltagene efter lovforslaget i praksis være indirekte diskriminerende.

Indirekte diskriminerende tiltag er efter EU-retten kun berettiget, hvis tiltaget kan begrundes i et lovligt hensyn, er egnet til at varetage hensynet og ikke går videre end nødvendigt. Foranstaltningen skal altså være saglig og proportional for at være i overensstemmelse med EU-retten.

Kravene efter loven har til formål at begrænse smittespredning på arbejdspladser med tilrejsende arbejdstagere, da disse arbejdspladser har været særligt udsat for smitteudbrud, og hvor arbejdstagerne samtidig har været indkvarteret i samme bolig. Det er vurderingen, at de skærpede krav der med lovforslaget stilles til boliger, som stilles til rådighed, herunder kravet om udarbejdelse af plan for smitteforebyggelse, og et myndighedstilsyn er egnede til at begrænse smittespredning med covid-19. Det bemærkes, at sundhedsmyndighederne har påpeget, at ansattes boligforhold kan have konsekvenser for smittespredning med covid-19.

Det er ligeledes vurderingen, at tiltagene ikke går videre end nødvendigt, henset til de sundhedsmæssige hensyn, som ligger til grund og at tiltagene samlet set er egnede til at begrænse smitten med covid-19 blandt ansatte, som får stillet bolig til rådighed af arbejdsgiveren. På den baggrund vurderes lovforslaget at være inden for EU-rettens rammer.

Eftersom spredning af smitte sker både blandt ansatte i virksomheder etableret i Danmark og blandt ansatte hos udenlandske tjenesteydere, der udstationerer eller beskæftiger ansatte i forbindelse med levering af tjenesteydelser i Danmark, er det ud fra et sundhedsmæssigt hensyn nødvendigt, at både danske og udenlandske arbejdsgivere, som beskæftiger lønmodtagere på det danske arbejdsmarkedsmarked, kan blive pålagt krav om smitteforebyggelse i boliger, som de stiller til rådighed for deres ansatte.

Ud fra hensynet om at beskytte menneskers sundhed og at begrænse smitten med covid-19 skal udenlandske tjenesteydere være omfattet af samme krav vedr. smitteforebyggelse i boliger, som de stiller til rådighed for udenlandske lønmodtagere i Danmark, som også danske virksomheder er underlagt.

I forhold til udstationerede lønmodtagere fastsætter udstationeringsdirektivet (direktiv 96/71/EF af 16. december 2096, som ændret ved direktiv 2018/957/EU), hvilke regler der gælder med hensyn til løn- og arbejdsvilkår, når en virksomhed midlertidig udstationerer en lønmodtager til et andet land. Det fremgår af direktivets artikel 3, stk. 1, at medlemsstaterne påser, at de virksomheder, der er etableret i en anden medlemsstat, og som udstationerer arbejdstagere på deres område som led i en grænseoverskridende udveksling af tjenesteydelser, uanset hvilken lovgivning der finder anvendelse på ansættelsesforholdet, inden for de områder, som er nævnt i bestemmelsen, sikrer de udstationerede arbejdstagere de arbejds- og ansættelsesvilkår, som er fastsat i den medlemsstat, på hvis område arbejdet udføres.

Med henblik herpå indeholder bestemmelsen en opregning af de områder, inden for hvilke medlemsstaterne kan gøre gældende, at de gældende bestemmelser i værtsmedlemsstaten finder anvendelse. Disse beskyttede vilkår er:

– Maksimal arbejdstid og minimal hviletid.

– Mindste antal betalte feriedage pr. år.

– Aflønning, herunder overtidsbetaling.

– Betingelser for at stille arbejdstagere til rådighed, herunder via vikarbureauer.

– Sikkerhed, sundhed og hygiejne på arbejdspladsen.

– Beskyttelsesforanstaltninger for gravide kvinder og kvinder, der lige har født samt for børn og unge.

– Ligebehandling samt andre regler om ikke-diskrimination.

– Betingelser for arbejdstageres indkvartering, når den stilles til rådighed af arbejdsgiveren til arbejdstagere, der ikke er på deres faste arbejdssted.

– Ydelser eller godtgørelse af udgifter til dækning af udgifter til rejse, kost og logi til arbejdstagere, der er hjemmefra i erhvervsmæssigt øjemed.

Den foreslåede ændring af udstationeringslovens § 5, hvorefter udenlandske tjenesteydere bliver omfattet af ”lov om forebyggelse af smitte med covid-19 når arbejdsgiver stiller bolig til rådighed for ansatte” sker med afsæt i udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 1, litra e, om ”sikkerhed, sundhed og hygiejne på arbejdspladsen”, og litra h, om ”betingelser for arbejdstageres indkvartering, når den stilles til rådighed af arbejdsgiveren, der ikke er på deres faste arbejdssted”.

Håndhævelsen af de regler, der er fastsat i udstationeringsdirektivet, reguleres i det såkaldte håndhævelsesdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«)).

Håndhævelsesdirektivets artikel 9 giver medlemsstaterne adgang til at indføre administrative krav og kontrolforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre effektiv overvågning og overholdelse af de forpligtelser, som er fastsat i direktivet, så længe de er berettigede og forholdsmæssige i forhold til EU-retten. Håndhævelsesdirektivets artikel 9, stk. 2, giver medlemsstaterne mulighed for at indføre andre administrative krav og kontrolforanstaltninger, i tilfælde af, at der opstår situationer eller en ny udvikling, hvor de eksisterende administrative krav og kontrolforanstaltninger ikke forekommer tilstrækkelige eller virkningsfulde nok til at sikre effektiv overvågning af overholdelsen af de forpligtelser, der er fastsat i udstationeringsdirektivet og i håndhævelsesdirektivet, forudsat at disse er berettigede og forholdsmæssigt afpassede.

Håndhævelsesdirektivets artikel 10 pålægger medlemsstaterne at sikre, at passende kontrol- og overvågningsmekanismer er indført, og at myndighederne foretager effektiv og tilstrækkelig kontrol på deres område for at kontrollere og overvåge, at udstationeringsreglerne overholdes. Medlemsstaterne skal i den forbindelse blandt andet sikre, at kontrollen ikke er uforholdsmæssig.

Håndhævelsesdirektivets artikel 9 og 10 fastsætter et proportionalitetsprincip. Det er Beskæftigelsesministeriets og Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at de gældende danske regler for udenlandske tjenesteydere, som ikke indeholder krav til de udstationerede lønmodtageres boligforhold, ikke er tilstrækkelige i en situation som den aktuelle, hvor der er behov for yderligere tiltag for at inddæmme og forebygge smitte med covid-19, når en udstationerende virksomhed stiller bolig til rådighed for sine udstationerede ansatte i Danmark.

Selvom de krav, der med lovforslaget, gælder uanset arbejdsgiveres og de ansattes nationalitet, er der en formodning for, at udstationerede arbejdstagere i højere grad end danske lønmodtagere, vil få stillet en bolig til rådighed af arbejdsgiveren og dermed være omfattet af lovforslaget. Derfor vil lovforslaget i praksis være indirekte diskriminerende. Men eftersom tiltagene har til formål at begrænse smittespredning blandt ansatte, som får stillet bolig til rådighed, og da arbejdspladser med udenlandsk arbejdskraft, herunder udstationerede lønmodtagere, har været ramt af smitteudbrud, hvor de ansatte har været indkvarteret sammen, er det vurderingen, at tiltaget er egnet til at opnå formålet med at inddæmme og forebygge smitte med covid-19 blandt ansatte, som er indkvarteret i samme bolig. Det er desuden vurderingen, at tiltagene ikke går videre end nødvendigt, henset til de sundhedsmæssige hensyn, som ligger til grund.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har ikke været sendt i ekstern høring, da det på grund af den hastende karakter ikke er vurderet muligt at gennemføre en ekstern høring. Udkast til lovforslaget har været drøftet med relevante aktører herunder KL, FH og DA.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser