Kommunalbestyrelsen fører på baggrund af Arbejdstilsynets underretning, jf. § 4, stk. 3, tilsyn med, om de boliger, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for sine ansatte, opfylder de nærmere krav fastsat i § 2.
Stk. 2 Kommunens tilsynsførende har uden retskendelse mod behørig legitimation adgang til de boliger og fællesrum, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for sine ansatte, i det omfang det er påkrævet, for at kommunen kan føre tilsyn i henhold til stk. 1. Politiet yder om fornødent bistand hertil.
Stk. 3 En arbejdsgiver, der stiller bolig til rådighed for sine ansatte, skal efter anmodning fra den relevante bopælskommune udlevere alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af tilsyn efter stk. 1.