Denne lov finder anvendelse på forsikringsformidlere, genforsikringsformidlere og accessoriske forsikringsformidlere, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 Loven finder ikke anvendelse på accessoriske forsikringsformidlere, som udøver forsikringsdistribution, når følgende betingelser er opfyldt:
-
1) Forsikringen udgør et supplement til en vare eller en tjenesteydelse og dækker
-
a) risikoen for driftsfejl ved varen, tab af varen eller beskadigelse af varen eller manglende brug af den tjenesteydelse, der leveres af den pågældende leverandør, eller
-
b) tab eller beskadigelse af bagage og andre risici i tilknytning til en rejse.
-
-
2) Forsikringsaftalens præmiebeløb udgør højst 4.476 kr. beregnet pro rata på årsbasis, eller når forsikringen udgør et supplement til en tjenesteydelse, som opfylder betingelserne i nr. 1, er varigheden af denne tjenesteydelse højst 3 måneder, og forsikringens årlige præmie udgør højst 1.492 kr. pr. person.
Stk. 3 Loven finder ikke anvendelse på følgende aktiviteter:
-
1) Lejlighedsvis levering af oplysninger i forbindelse med anden erhvervsvirksomhed, forudsat at
-
a) virksomheden ikke træffer yderligere foranstaltninger til at bistå med at indgå eller opfylde en forsikringsaftale eller
-
b) formålet med erhvervsvirksomheden ikke er at bistå med at indgå eller opfylde en genforsikringsaftale.
-
-
2) Erhvervsmæssig administration af et forsikrings- eller genforsikringsselskabs skadesanmeldelser, skadeafregning og taksation.
-
3) Levering af data og oplysninger om potentielle forsikringstagere til forsikrings- eller genforsikringsformidlere eller forsikrings- eller genforsikringsselskaber, forudsat at der udelukkende sker levering af data og leverandøren ikke træffer yderligere foranstaltninger til at bistå med indgåelsen af en forsikrings- eller genforsikringsaftale.
-
4) Levering af oplysninger om forsikrings- eller genforsikringsprodukter, om en forsikrings- eller genforsikringsformidler eller om et forsikrings- eller genforsikringsselskab til potentielle forsikringstagere, forudsat at der udelukkende sker levering af sådanne oplysninger og leverandøren ikke træffer yderligere foranstaltninger til at bistå med indgåelsen af en forsikrings- eller genforsikringsaftale.
Stk. 4 § 3, stk. 7, § 4, stk. 5, og § 13, stk. 3, finder anvendelse på følgende:
-
1) Danske forsikringsselskaber.
-
2) Filialer i Danmark af et forsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.
-
3) Filialer i Danmark af forsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 5 § 3, stk. 7, finder anvendelse på genforsikringsselskaber.
Stk. 6 Loven finder ikke anvendelse på forsikrings- og genforsikringsdistribution i forbindelse med risici og forpligtelser i et land uden for Den Europæiske Union, medmindre Unionen har indgået en aftale med det pågældende land på det finansielle område.