Kapitel 31 1 Ikrafttræden m.v.
Regler fastsat i medfør af § 1, stk. 3, 2. pkt., § 6, § 13, stk. 6, § 18, stk. 1 og 3, § 19, stk. 2, § 20, stk. 3, § 21, stk. 6, §§ 37 og 42, § 43, stk. 2, 3, 7 og 9, § 56, § 56 a, § 60, stk. 4, § 60 a, stk. 2, § 61, stk. 9, § 64 b, stk. 4, § 65, stk. 2, § 70, stk. 6, § 71, stk. 2, § 72 b, stk. 6, § 77 i, § 108, stk. 6, § 126 b, stk. 5, § 126 c, stk. 6, § 126 e, stk. 5 og 6, § 126 g, stk. 2, § 128, stk. 2 og 3, § 128 a, § 143, stk. 1, nr. 1-3, § 167, stk. 6, § 175 b, stk. 10, § 181, stk. 1, § 183, stk. 6, § 188, stk. 3, § 192, 2. pkt., § 195, stk. 3, § 196, § 199, stk. 12 og 13, §§ 205 og 242, § 248, stk. 2, § 248 a, stk. 5, § 248 b, stk. 3, § 283, stk. 3, §§ 347 a, 371 og 372 a, § 373, stk. 4, 5 og 13, § 373 a, stk. 1, og § 417 b, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 3, § 20, stk. 2, § 27, stk. 3, § 29, stk. 4, § 30, stk. 7, § 40, stk. 4, §§ 60 og 66, § 67, stk. 2-4, § 70, stk. 2, § 71 a, § 74, stk. 4, § 77, stk. 2, § 87, stk. 2, § 95, stk. 6, § 96, stk. 2, § 109, stk. 5, § 132, stk. 2, § 134, stk. 6, § 139, stk. 5, § 152, § 153, stk. 5, § 154, stk. 6, § 155, stk. 7, § 157, stk. 2, § 158, stk. 4 og 5, § 160, stk. 2, § 161, § 162, nr. 1-3, § 164, stk. 3, § 166, stk. 10, § 172, stk. 1, § 185, stk. 3, § 189, stk. 4, § 190, § 193, stk. 13 og 14, §§ 196 og 218, § 219, stk. 6, § 223, stk. 5, § 224, stk. 3, § 225, stk. 2, §§ 301, 305 og 308, § 320, stk. 1, og § 332, stk. 6.
For ansatte, der inden den 1. januar 2016, varetog en stilling i et gruppe 1-forsikringsselskab, som indebærer, at den ansatte skal identificeres som nøgleperson i medfør af § 127, stk. 1, finder § 105, stk. 1 og 2, alene anvendelse på forhold, der er opstået den 1. januar 2016 eller senere.
Retningslinjer, som er aftalt i medfør af § 29 i markedsføringsloven inden den 1. januar 2004, finder fortsat anvendelse for forsikringsselskaber, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt af erhvervsministeren i medfør af § 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed eller § 67, stk. 2, i denne lov.
§ 148, § 149, stk. 2-5, og § 150 finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesordninger til et medlem af direktionen i et forsikringsselskab eller en forsikringsholdingvirksomhed, som endnu ikke er aktualiseret på lovens ikrafttrædelsestidspunkt, jf. § 321.
Stk. 2 § 149, stk. 1, finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesgodtgørelser til et medlem af direktionen i et forsikringsselskab eller en forsikringsholdingvirksomhed, der indgås, forlænges eller fornyes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3 § 145 finder alene anvendelse på aftaler, der indgås, genforhandles, forlænges eller fornys efter lovens ikrafttræden.
Forsikringsselskaber, der den 1. oktober 1981 ikke havde en fuldt indbetalt selskabskapital, kan opretholde denne ordning.
Stk. 2 I de af stk. 1 omfattede forsikringsselskaber må en aktionær eller garant ikke hæfte for indbetaling på aktier eller garantiandele til et større samlet beløb end 5 pct. af aktie- eller garantikapitalen eller for større beløb end 50.000 kr., medmindre der stilles en af Finanstilsynet godkendt sikkerhed for beløb herudover.
Stk. 3 Finanstilsynet kan undtage fra reglen i stk. 2.
Stk. 4 Overdragelsen af en ikke fuldt indbetalt aktie eller garantiandel i forsikringsselskaber omfattet af stk. 1 kan kun finde sted med bestyrelsens godkendelse. Sådan godkendelse må ikke meddeles, medmindre det må antages, at erhververen vil være i stand til at erlægge de fremtidige indbetalinger, eller medmindre betryggende sikkerhed stilles. Stilles betryggende sikkerhed, kan godkendelse ikke nægtes, medmindre den ønskede overdragelse strider imod andre gyldigt fastsatte regler om indskrænkning i aktiernes eller garantiandelenes omsættelighed.
Stk. 5 Når bestyrelsen har godkendt overdragelsen og erhververen har udstedt forskrivning for det ikke indbetalte beløb, bortfalder overdragerens forpligtelser.
Stk. 6 Foretager en aktionær eller garant i forsikringsselskaber omfattet af stk. 1 ikke i rette tid en aktionæren eller garanten påhvilende indbetaling, er aktionæren eller garanten, såfremt vedtægterne ikke bestemmer andet, pligtig fra forfaldsdagen at betale en årlig rente af det skyldige beløb svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i renteloven.
Stk. 7 Selskabet skal, hvis betaling efter stk. 6 ikke sker rettidigt, uden ugrundet ophold søge sig fyldestgjort for det skyldige beløb enten ved et søgsmål eller ved for aktionærens eller garantens regning og så vidt muligt efter 4 ugers varsel til aktionæren eller garanten at søge aktien eller garantiandelen afhændet med forpligtelse for erhververen til at yde de manglende indbetalinger med påløbne renter. Afhændelsen skal ske gennem et børsmæglerselskab, et kreditinstitut, der har særlig tilladelse, et pengeinstitut eller ved offentlig auktion. Medfører afhændelsen udstedelse af nyt aktiebrev eller interimsbevis, skal aktiebrevet eller interimsbeviset foruden at angive sit øjemed gengive indholdet af det gamle aktiebrev eller interimsbeviset og underskrives af bestyrelsen. Dog kan interimsbeviser underskrives af en af bestyrelsen befuldmægtiget.
Stk. 8 Viser det sig, at det skyldige beløb ikke kan inddrives på nogen af de anførte måder, skal aktien eller garantiandelen annulleres, og kapitalen anses da for nedsat med et til aktiens eller garantiandelens pålydende svarende beløb. Det beløb, der er indbetalt, henlægges til en fond, som ikke uden Finanstilsynets samtykke må formindskes.
Stk. 9 Kapitalens nedsættelse skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen. Endvidere skal der til Finanstilsynet indsendes bevis for, at betingelserne for aktiens eller garantiandelens annullation har været til stede.
Eksponeringer og sikkerhedsstillelser, der den 1. januar 1998 var lovligt påtaget eller indgået mellem den valgte revision eller en intern revisions- eller vicerevisionschef eller ansatte i Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond og det forsikringsselskab, pengeinstitut eller realkreditinstitut, den værdipapirhandler, det fondsmæglerselskab eller Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvor vedkommende person er ansat, kan fortsætte til den oprindelig aftalte udløbsdato.
Stk. 2 Interne revisions- og vicerevisionschefer kan uanset forbuddet i § 116 opretholde og udnytte økonomiske interesser, som vedkommende ejer ved lovens ikrafttræden.
Personer, der den 1. januar 2004 ikke var omfattet af forbuddet i § 19, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 7. august 2002, kan uanset bestemmelserne i § 113 i denne lov og § 425, nr. 15, og § 426, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed opretholde dispositioner foretaget inden den 1. januar 2004.
Personer omfattet af § 121, der den 1. juli 2001 havde hverv i medfør af § 24 i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 7. august 2002, kan uden bestyrelsens tilladelse fortsætte hermed, såfremt det pågældende hverv er anmeldt til Finanstilsynet inden den 30. juni 2004. Havde forsikringsselskabet den 1. januar 2004 engagement med den virksomhed, hvori hvervet bestrides, kan den pr. 1. januar 2004 påtagede eksponering uanset § 123, stk. 1, fortsætte til den oprindelig aftalte udløbsdato.
Stk. 2 Personer omfattet af § 122, stk. 1, der ved lovens ikrafttræden havde hverv i medfør af § 24 i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 7. august 2002, eller som ved lovens ikrafttræden ikke var omfattet af § 24 i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 7. august 2002, kan uden direktionens tilladelse fortsætte hermed, såfremt det pågældende hverv er anmeldt til Finanstilsynet inden den 30. juni 2004. Havde den finansielle virksomhed den 1. januar 2004 eksponering mod den virksomhed, hvori hvervet bestrides, kan den pr. 1. januar 2004 påtagede eksponering uanset § 123, stk. 1, fortsætte til den oprindelig aftalte udløbsdato.
Stk. 3 Med virksomheder, hvori personer omfattet af § 121 og § 122, stk. 1, ved lovens ikrafttræden havde hverv i medfør af §§ 28, 29, 34 og 35 i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 7. august 2002, som forsikringsselskabet den 1. januar 2004 havde eksponering mod, kan den pr. 1. januar 2004 påtagede eksponering uanset § 123, stk. 1, fortsætte til den oprindelig aftalte udløbsdato.
Stk. 4 Stk. 1-3 gælder tilsvarende for personer omfattet af § 425, nr. 5, og § 426, nr. 11, i lov om finansiel virksomhed.
Et gruppe 1-forsikringsselskab, som ikke anvender en matchtilpasning til den risikofrie rentekurve efter § 158, stk. 2, på forsikringsforpligtelserne, kan få tilladelse fra Finanstilsynet til at anvende en justeret rentekurve opgjort efter stk. 2 indtil den 1. januar 2032 for forsikringsforpligtelser i henhold til aftaler, der blev indgået før den 1. januar 2016, og aftaler, der fornyes efter den 31. december 2015. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har fået tilladelse efter 1. pkt., kan ikke opnå tilladelse efter § 332.
Stk. 2 Den justerede rentekurve opgøres for hver enkelt valuta ved udgangen af hvert år som en andel af forskellen mellem renten som fastsat efter diskonteringsrentekurven pr. 31. december 2015 og den årlige effektive rente som fastsat efter den risikofrie rentekurve, jf. § 158, stk. 1 og 3. Andelen opgøres som et lineært fald fra 100 pct. til 0 pct. i perioden fra den 1. januar 2016 til den 1. januar 2032.
Stk. 3 Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltillæg i overensstemmelse med § 278, hvis Finanstilsynet vurderer, at et gruppe 1-forsikringsselskab, der anvender den justerede rentekurve, har en risikoprofil, der afviger væsentligt fra forudsætningerne, der ligger til grund for anvendelsen heraf.
Stk. 4 Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har fået tilladelse efter stk. 1, skal i den rapport om selskabets solvens og finansielle situation, som selskabet skal offentliggøre, jf. § 164, oplyse om, at selskabet anvender en justeret rentekurve, og angive den beløbsmæssige effekt af ikke at anvende denne justerede rentekurve på størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser til solvens, solvenskapitalkravet, minimumskapitalkravet, basiskapitalgrundlaget, det kapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække solvenskapitalkravet, og det basiskapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække minimumskapitalkravet.
Et gruppe 1-forsikringsselskab kan indtil den 1. januar 2032 få tilladelse fra Finanstilsynet til at anvende et fradrag i de forsikringsmæssige hensættelser til solvens opgjort efter stk. 2. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har fået tilladelse efter 1. pkt., kan ikke opnå tilladelse efter § 331.
Stk. 2 Fradraget opgøres som en andel, der opgøres som et lineært fald fra 100 pct. til 0 pct. i perioden fra den 1. januar 2016 til den 1. januar 2032, af forskellen mellem
-
1) de forsikringsmæssige hensættelser til solvens efter fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til genforsikringsaftaler, og opgjort i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 158, stk. 5, for så vidt angår gruppe 1-forsikringsselskabers værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser til solvens den 1. januar 2016, og
-
2) de forsikringsmæssige hensættelser til solvens efter fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV’er, og opgjort i overensstemmelse med bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser den 31. december 2015.
Stk. 3 Fradraget opgøres én gang for hele perioden fra den 1. januar 2016 til den 1. januar 2032. Finanstilsynet kan dog påbyde eller give tilladelse til, at et gruppe 1-forsikringsselskab, hvis risikoprofil i perioden fra den 1. januar 2016 til den 1. januar 2032 ændrer sig væsentligt, opgør de forsikringsmæssige hensættelser til solvens efter stk. 2, herunder volatilitetsjusteringen, jf. § 158, stk. 3, hvert andet år eller oftere.
Stk. 4 Finanstilsynet kan begrænse fradraget opgjort efter stk. 2, hvis anvendelsen heraf medfører, at solvenskapitalkravet, jf. § 154, er mindre end det største af summen af de nedenfor i nr. 1-5 nævnte beløb og det største af det for selskabet relevante beløb i nr. 6-9:
-
1) 4 pct. af de risikovægtede poster for livsforsikringshensættelser tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster for risikosummen for livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklasserne I-IV og VI, jf. bilag 2, hvor virksomheden har en investeringsrisiko.
-
2) 1 pct. af de risikovægtede poster for livsforsikringshensættelser tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster for risikosummen for livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklasse V, jf. bilag 2, og i forsikringsklasse III, jf. bilag 2, hvor virksomheden ikke har en investeringsrisiko, og hvor det beløb, der skal dække de i forsikringsaftalen fastsatte driftsomkostninger, fastsættes for en periode på over 5 år.
-
3) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsikringsmæssige administrationsomkostninger tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster for risikosummen for livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklasse III, hvor virksomheden ikke har en investeringsrisiko, og hvor det beløb, der skal dække de i forsikringsaftalen fastsatte driftsomkostninger, ikke fastsættes for en periode på over 5 år.
-
4) Det største beløb i skadesforsikringsvirksomhed af
-
a) 18 pct. af de risikovægtede poster for det maksimale af bruttopræmier og bruttopræmieindtægter op til 61,3 mio. euro tillagt 16 pct. af beløb derudover og
-
b) det årlige gennemsnit af 26 pct. af de risikovægtede poster for bruttoerstatningsudgifterne for beløb op til 42,9 mio. euro og 23 pct. af beløb derudover i de seneste 3 regnskabsår.
-
-
5) 4 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver livsforsikringsvirksomhed.
-
6) 2,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virksomhed inden for forsikringsklasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 1.
-
7) 4 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virksomhed inden for forsikringsklasserne 10-15, jf. bilag 1.
-
8) 3,9 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver genforsikringsvirksomhed.
-
9) 1,3 mio. euro for captivegenforsikringsselskaber.
Stk. 5 Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har fået tilladelse efter stk. 1, skal i den rapport om selskabets solvens og finansielle situation, som selskabet skal offentliggøre, jf. § 143, oplyse om, at selskabet anvender fradraget, og angive den beløbsmæssige effekt af ikke at anvende dette fradrag på størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser til solvens, solvenskapitalkravet, minimumskapitalkravet, basiskapitalgrundlaget, det kapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække solvenskapitalkravet, og det basiskapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække minimumskapitalkravet.
Stk. 6 Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for opgørelsen af de risikovægtede poster efter stk. 4, nr. 1-3 og 5. Bekendtgørelse om opgørelse af risikovægtede poster for gruppe 1-forsikringsselskaber
Et gruppe 1-forsikringsselskab, der anvender den justerede rentekurve efter § 331 eller fradraget efter § 322, skal straks underrette Finanstilsynet, hvis selskabet ikke ville opfylde solvenskapitalkravet opgjort efter § 154, hvis selskabet ikke anvendte den justerede rentekurve eller fradraget.
Stk. 2 Senest 2 måneder efter at have konstateret, at solvenskapitalkravet ikke kan opfyldes uden anvendelse af den justerede rentekurve eller fradraget, skal gruppe 1-forsikringsselskabet indsende en redegørelse til Finanstilsynet, der angiver de planlagte foranstaltninger med henblik på at sikre opfyldelsen af solvenskapitalkravet den 1. januar 2032. Ændrer selskabet de planlagte foranstaltninger i løbet af overgangsperioden efter 1. pkt., skal selskabet straks orientere Finanstilsynet om ændringerne.
Stk. 3 Gruppe 1-forsikringsselskabet skal hvert år ved udgangen af første kvartal indsende en rapport til Finanstilsynet med angivelse af de hidtidige foranstaltninger og fremskridt med henblik på at sikre opfyldelsen af solvenskapitalkravet den 1. januar 2032.
Stk. 4 Gruppe 1-forsikringsselskabet skal den 1. januar 2032 opfylde solvenskapitalkravet, jf. § 154, uden at anvende den justerede rentekurve efter § 331 eller fradraget efter § 322.
Kravene i artikel 254-257 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) finder udelukkende anvendelse for investeringer i securitiseringspositioner, som blev udstedt før den 1. januar 2011, hvis den underliggende eksponering er ændret efter den 31. december 2014.