Forsikringsvirksomhedsloven § 188

Denne konsoliderede version af forsikringsvirksomhedsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed)

Lov nr. 718 af 13. juni 2023,
som ændret ved lov nr. 1546 af 12. december 2023, lov nr. 480 af 22. maj 2024, lov nr. 481 af 22. maj 2024, lov nr. 639 af 11. juni 2024, lov nr. 1602 af 17. december 2024, lov nr. 1666 af 30. december 2024 og lov nr. 1668 af 30. december 2024

Indsendelse af årsrapporter, revisionsprotokollater og erklæringer om bæredygtighedsrapportering
§ 188

Årsrapporten skal i den form, hvori den er forelagt og godkendt af bestyrelsen, indsendes til Finanstilsynet ved digital kommunikation uden ugrundet ophold efter det bestyrelsesmøde, hvor årsrapporten er endeligt godkendt.

Stk. 2 Ekstern revisors revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten og for virksomheder med intern revisor tillige intern revisionschefs revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet ved digital kommunikation samtidig med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1. Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrørende årsrapporten, indsendes anden tilsvarende dokumentation.