Forsikringsvirksomhedsloven § 190

Denne konsoliderede version af forsikringsvirksomhedsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed)

Lov nr. 718 af 13. juni 2023,
jf. lovbekendtgørelse nr. 169 af 16. februar 2025

Finanstilsynets beføjelser til at fastsætte nærmere regler om årsrapporten, erklæringer om bæredygtighedsrapportering og rapporter om indkomstskatteoplysninger
§ 190

Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for årsrapporten, herunder regler om indregning og måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultatopgørelse og balance samt krav til noter og ledelsesberetning, og hvilke valutaer der kan anvendes til indregning, måling og oplysninger i monetære enheder. Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser

Stk. 2 Finanstilsynet fastsætter tillige regler for koncernregnskaber, herunder regler for, hvornår en årsrapport skal indbefatte et koncernregnskab, og hvilke selskaber dette skal omfatte.

Stk. 3 Finanstilsynet kan fastsætte regler for udfærdigelse og offentliggørelse af regnskabsrapporter, der dækker kortere perioder end årsrapporten.

Stk. 4 Finanstilsynet fastsætter regler for bæredygtighedsrapportering og rapporter om indkomstskatteoplysninger, herunder regler om indhold og form.