Administrator skal beregne de forsikringsmæssige hensættelser til regnskab og opgøre størrelsen af anmeldte og forfaldne krav efter forsikringsaftalerne ved administrationens begyndelse.
Stk. 2 Forsikringskrav, som før administrationens begyndelse var forfaldne eller anmeldt, skal afgøres efter de gældende regler på forfalds- eller anmeldelsestidspunktet. Forsikringer, som forfalder senere, skal foreløbig kun udbetales med så stort et beløb, som administrator efter omstændighederne finder forsvarligt. Viser den endelige fastsættelse af forsikringsbeløbene, jf. stk. 4, at der på denne måde er udbetalt for meget, kan tilbagebetaling ikke kræves.
Stk. 3 De forsikringsmæssige hensættelser til regnskab beregnes under anvendelse af det beregningsgrundlag, der er anmeldt for selskabet, jf. § 29, medmindre administrator finder det nødvendigt at fastsætte et andet beregningsgrundlag, der anmeldes til Finanstilsynet.
Stk. 4 Fastsættelse af forsikringsbeløbene, herunder en eventuel nedsættelse heraf, jf. § 234, stk. 1, 4. pkt., eller § 235, stk. 1, 1. pkt., foretages i overensstemmelse med beregningsgrundlaget efter stk. 3 og efter en fordeling af selskabets aktiver, der i det enkelte tilfælde må anses for rimelig under hensyn til forholdene i forsikringsbestanden, herunder indholdet af forsikringsaftalerne.
Pensionsafkastbeskatningsloven § 1, stk. 2, nr. 8 Pensionsafkastbeskatningsloven § 1, stk. 2, nr. 12 Selskabsskatteloven § 13, stk. 8 Bekendtgørelse om filialer af tredjelandsforsikringsselskaber § 23, stk. 4 Lov om firmapensionskasser § 81, stk. 6 Lov om firmapensionskasser § 84, stk. 2 Lov om firmapensionskasser § 87, stk. 2