Gensidige selskaber, der har tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed, der omfattes af § 251, stk. 1, og som kun driver virksomhed inden for et snævert begrænset landområde, omfattes ikke af denne lovs bestemmelser, jf. dog stk. 2 og 3, hvis de indtegnede forsikringer tilsammen ikke overstiger 3 mio. kr.
Stk. 2 Selskaber, der omfattes af stk. 1, skal dog betegne sig som gensidige, jf. § 38, stk. 2, som finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3 Er et gensidigt selskab, der har tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed, undergivet tilsyn i medfør af denne lov, forbliver selskabet under tilsyn, selv om det siden hen opfylder betingelserne for fritagelse efter stk. 1. Finanstilsynet kan dog fritage selskabet for tilsyn, hvis selskabet fremsætter anmodning herom i henhold til en generalforsamlingsbeslutning.