Finanstilsynet skal undersøge forsikringsselskabers og forsikringsholdingvirksomheders forhold, herunder ved gennemgang af løbende indberetninger og ved inspektioner i den enkelte virksomhed.
Stk. 2 Finanstilsynet skal efter en inspektion i et forsikringsselskab eller en forsikringsholdingvirksomhed afholde et møde med deltagelse af virksomhedens bestyrelse og direktion, den ansvarshavende aktuar, den eksterne revisor og den interne revisionschef, medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivitetsområder i virksomheden. På mødet skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner vedrørende inspektionen.
Stk. 3 Finanstilsynet skal efter et inspektionsbesøg fremsende væsentlige konklusioner i form af en skriftlig rapport til virksomhedens bestyrelse, direktion, den ansvarshavende aktuar, den eksterne revisor og den interne revisionschef.