Forsikringsvirksomhedsloven § 277

Denne konsoliderede version af forsikringsvirksomhedsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed)

Lov nr. 718 af 13. juni 2023,
jf. lovbekendtgørelse nr. 169 af 16. februar 2025

§ 277

Finanstilsynet kan påbyde et forsikringsselskab inden for en frist fastsat af Finanstilsynet at foretage de nødvendige foranstaltninger, hvis

  • 1) virksomhedens økonomiske stilling er således forringet, at de forsikredes eller øvrige investorers interesser er udsat for fare, eller

  • 2) der er en ikke uvæsentlig risiko for, at virksomhedens økonomiske stilling på grund af indre eller ydre forhold udvikler sig således, at virksomheden vil miste sin tilladelse.

Stk. 2 Finanstilsynet kan inddrage virksomhedens tilladelse, hvis de påbudte foranstaltninger, jf. stk. 1, ikke er foretaget inden for den fastsatte frist.

Stk. 3 Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for en koncern, hvor modervirksomheden er en forsikringsholdingvirksomhed eller et forsikringsselskab, hvis der er betydelig risiko for, at koncernens økonomiske stilling udvikler sig således, at koncernen ikke vil overholde kapitalkravet til koncernen.