Forsikringsvirksomhedsloven § 3

Denne konsoliderede version af forsikringsvirksomhedsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed)

Lov nr. 718 af 13. juni 2023,
som ændret ved lov nr. 1546 af 12. december 2023, lov nr. 480 af 22. maj 2024, lov nr. 481 af 22. maj 2024, lov nr. 639 af 11. juni 2024, lov nr. 1602 af 17. december 2024, lov nr. 1666 af 30. december 2024 og lov nr. 1668 af 30. december 2024

Filialer
§ 3

For filialer her i landet af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den virksomhed, der er nævnt i §§ 14-18, i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, finder §§ 49-51, 55-59, 67, 69, 71-76, 174, 259, 260 og 269, § 270, stk. 1 og 3, og §§ 271, 272, 274, 275, 281, 283, 291, 294-296, 299, 302, 305-307 og 312-319 anvendelse med de afvigelser, som er fastsat i eller i henhold til international aftale.

Stk. 2 Loven finder anvendelse på filialer her i landet af forsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, med de afvigelser, som filialforholdet nødvendiggør, eller som er fastsat i eller i henhold til international aftale.

Stk. 3 Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om filialer omfattet af stk. 2, herunder regler om kapitalforhold m.v., og regler om, at filialer omfattet af stk. 2 skal udøve deres aktiviteter i et datterselskab. Bekendtgørelse om filialer af tredjelandsforsikringsselskaber

Stk. 4 Selskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder anvendelse på de i stk. 2 nævnte filialer.