Ved udmåling af bøder lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold. For overtrædelser begået af juridiske personer lægges i den forbindelse vægt på forsikringsselskabets eller forsikringsholdingvirksomhedens nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. For overtrædelser begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet.
Stk. 2 Der udmåles en skærpet bøde for overtrædelser, der indebærer
-
1) en risiko for et forsikringsselskabs fortsatte drift,
-
2) drift af et forsikringsselskab uden lovpligtig tilladelse eller
-
3) grov eller gentagen tilsidesættelse af virksomheders oplysningspligter over for Finanstilsynet under skærpende omstændigheder.
Stk. 3 Er der ved en overtrædelse opnået en økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. kapitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn hertil ved udmåling af en bøde.