For tjenesteydelser her i landet ydet af forsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, finder §§ 52-54, 59, 67 og 71-76, § 269, stk. 1, og §§ 283 og 305-307 anvendelse med de afvigelser, som er fastsat i eller i henhold til international aftale.
Stk. 2 For tjenesteydelser ydet her i landet af forsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, finder § 60 og §§ 305-307 anvendelse med de afvigelser, som er fastsat i eller i henhold til international aftale.