Sædvanlige oplysninger om kundeforhold kan videregives til brug for varetagelse af administrative opgaver.
Stk. 2 Til brug for varetagelse af administrative opgaver kan oplysninger videregives til et aktieselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 26 b, stk. 1 og 2 og stk. 5, nr. 1, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, og til det administrerende selskab i et forsikringsadministrationsfællesskab.
Stk. 3 Forsikringsselskaber kan til brug for rådgivning om livsforsikrings- og pensionsordninger samt personforsikringer, der indgår i disse ordninger, videregive oplysninger om kundeforhold til forsikringsselskaber, som forsikringsselskabet er koncernforbundet med, til det administrerende selskab i et forsikringsadministrationsfællesskab, til et aktieselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 26 b, stk. 3, og § 23, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Oplysninger om helbredsmæssige forhold og andre følsomme oplysninger kan alene videregives, hvis den, der videregives oplysninger om, har givet samtykke hertil.
Stk. 4 Den, som modtager oplysninger efter stk. 1-3, er omfattet af tavshedspligten i § 82, stk. 1.
Stk. 5 Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der er sædvanlige kundeoplysninger i henhold til stk. 1.