Told- og skatteforvaltningen kan give registrerede oplagshavere kredit på afgiftsbetalingen mod fuld sikkerhed, således at afgiften skal være betalt senest 1 måned efter udleveringen af stempelmærkerne. Sker betaling ikke rettidigt, forrentes beløbet efter opkrævningslovens § 7. Såfremt stempelmærkerne skal påsættes pakninger i et andet EU-land, kan virksomheden få en yderligere kredit svarende til stempelmærkernes og varernes normale forsendelsestid til og fra det pågældende land. Forlængelse af kredittiden grundet påsætning af stempelmærker i et andet EU-land kan alene ske efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2 Hvis den sidste rettidige betalingsdag efter stk. 1 er en banklukkedag, anses den førstkommende bankdag som sidste rettidige betalingsdag.
Stk. 3 Den i stk. 1 nævnte kredittid kan efter anmodning, og såfremt der er tale om særlige omstændigheder, forlænges.
Stk. 4 Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler for forlængelse af kredittiden, jf. stk. 3.
Stk. 5 Skatteministeren kan fastsætte regler om den yderligere kredittid til påsætning af stempelmærker i andre EU-lande efter stk. 1, 3. pkt.