Stempelmærker fremstilles ved told- og skatteforvaltningens foranstaltning og udleveres af told- og skatteforvaltningen til de registrerede oplagshavere, medmindre der er truffet anden aftale med told- og skatteforvaltningen. De registrerede oplagshavere må kun benytte de stempelmærker, som de selv har bestilt og modtaget.
Stk. 2 Afgiften tilbagebetales for ikkebrugte stempelmærker, der tilbageleveres eller tilintetgøres. Ligeledes tilbagebetales afgiften for stempelmærker påsat pakninger, der hos en registreret oplagshaver eller under transport til og fra virksomheden er fuldstændig tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt. Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgiften efter 2. pkt., at den registrerede oplagshaver kan dokumentere, at varerne er fuldstændig tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt.
Stk. 3 Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte de nærmere vilkår for tilbagebetalingen.