Lov om forskellige forhold ved Grønlands Selvstyre § 2

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om forskellige forhold i forbindelse med Grønlands Selvstyre

Lov nr. 474 af 12. juni 2009,
som ændret ved lov nr. 1227 af 18. december 2012 og lov nr. 1649 af 30. december 2024

§ 2

Arealtildeling i Grønland til områder og til tekniske installationer, som tjener forsvarsmæssige formål, foretages af vedkommende rigsmyndighed efter forhandling med Grønlands Selvstyre.

Stk. 2 Regler fastsat af Grønlands Selvstyre om bygningsmyndigheden og om opførelse, konstruktion og indretning af bygningsværker og andre anlæg finder ikke anvendelse for bygningsmæssige foranstaltninger, der tjener forsvarsmæssige formål, medmindre foranstaltningerne omfatter tilslutning til veje, forsynings- eller afløbsledninger eller lignende anlæg.