Lov om forsøgsordning for frie bymidter Kapitel 5

Denne konsoliderede version af lov om forsøgsordning for frie bymidter er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 613 af 11. juni 2024

Kapitel 5 1 Tilskud til bymidter omfattet af forsøgsordningen
§ 10

Ministeren for byer og landdistrikter kan efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen yde tilskud til etablering af velfærdsfunktioner, fornyelse af bymidten og andre bylivsskabende projekter.

Stk. 2 Ministeren for byer og landdistrikter fastsætter nærmere regler om udmøntning, herunder tildeling og anvendelse, af tilskud efter stk. 1.

§ 11

Udbetaling Danmark udbetaler tilskud efter § 10, stk. 1, og udfører dele af den efterfølgende administration heraf. Staten afholder udgifterne til Udbetaling Danmarks administration gennem betaling af et administrationsbidrag, jf. § 25 i lov om Udbetaling Danmark.

Stk. 2 Ministeren for byer og landdistrikter fastsætter nærmere regler om udbetaling af tilskud efter § 10, stk. 1, herunder om Udbetaling Danmarks administration af sagerne.