Miljøministeren kan efter ansøgning ophæve fredskovspligten, jf. lov om skove, på følgende arealer:
-
1) Areal i Aabenraa Kommune, der er nødvendigt for, at der i bymidten i Rødekro, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, kan skabes et byrum mellem stationsområdet og den øvrige bymidte, jf. bilag 2.
-
2) Areal i Rebild Kommune, der er nødvendigt for, at der i bymidten i Støvring, jf. § 2, stk. 1, nr. 13, kan skabes et byrum med forskellige funktioner i tilknytning til jernbanestationen, jf. bilag 2.
Stk. 2 Miljøministeren fastsætter vilkår for afgørelser efter stk. 1, herunder
-
1) at et andet areal på mindst 200 pct. af det areal, hvor fredskovspligten ophæves, bliver fredskovspligtigt (erstatningsskov), og
-
2) at fredskovspligten genindtræder på arealet, hvis det projekt, der nødvendiggør ophævelse af fredskovspligten, jf. stk. 1, ikke er igangsat i forsøgsperioden, jf. § 1.
Stk. 3 Bekendtgørelse om erstatningsskov og særlige regler vedrørende kystbeskyttelse på fredskovspligtige arealer m.v. finder anvendelse ved fastsættelse af øvrige vilkår vedrørende erstatningsskov omfattet af stk. 2, nr. 1, og finder i øvrigt anvendelse på sådan erstatningsskov.