Kapitel 4 1 Kontaktudvalg, samarbejde og deltagelse i europæiske samarbejder m.v.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan nedsætte et kontaktudvalg, der skal følge udviklingen i forsyningssektorerne, og som kan rådgive Forsyningstilsynet og energi-, forsynings- og klimaministeren.
Stk. 2 Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om kontaktudvalget, jf. stk. 1, herunder om kontaktudvalgets kompetence, møder og medlemmer.
Forsyningstilsynet skal under hensyntagen til tilsynets uafhængighed samarbejde med andre myndigheder, forsyningsvirksomheder og relevante organisationer.
Stk. 2 Forsyningstilsynet kan uanset bestemmelsen i § 2, stk. 2, samarbejde med andre myndigheder om løsning af administrative opgaver og lignende opgaver, der ikke berører Forsyningstilsynets tilsyns- og klagefunktioner.