Lov om Forsyningstilsynet § 11

Denne konsoliderede version af lov om Forsyningstilsynet er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Loven er trådt i kraft den 1. juli 2018, på nær §§ 4, 6-7 og 12, jf. § 14, stk. 2. § 8 træder i kraft den 2. marts 2019, jf. bekendtgørelse nr. 188 af 28. februar 2019. § 4 og § 7 træder i kraft den 6. december 2019, jf. bekendtgørelse nr. 1252 af 2. december 2019.

Lov nr. 690 af 8. juni 2018,
som ændret ved lov nr. 923 af 18. maj 2021, lov nr. 898 af 21. juni 2022, lov nr. 1557 af 12. december 2023 og lov nr. 612 af 11. juni 2024

§ 11

Omkostninger forbundet med Forsyningstilsynets etablering, drift og opgavevaretagelse efter denne lov og regler udstedt i medfør heraf betales af de kommuner, som betaler for Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse efter § 48 g, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, og de virksomheder, som betaler for Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse efter § 78, stk. 1, i lov om elforsyning, § 44, stk. 1, i lov om gasforsyning, § 23 c, stk. 1, i lov om varmeforsyning, § 65, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, § 18, stk. 3, i lov om fremme af besparelser i energiforbruget og § 15, stk. 1, i lov om rørført transport af CO2.

Stk. 2 Forsyningstilsynet fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af udgifterne efter stk. 1.