Arbejdsgiveren indbetaler efter indberetningen efter § 3 tilgodehavende feriemidler for hver lønmodtager til fonden, medmindre arbejdsgiveren tilkendegiver, at denne ønsker at beholde tilgodehavende feriemidler i virksomheden, indtil de forfalder til betaling efter §§ 8 og 9, jf. dog § 3, stk. 5, 2. pkt.
Stk. 2 En arbejdsgiver, der ikke har indbetalt samtlige tilgodehavende feriemidler til fonden, kan til enhver tid frivilligt indbetale en lønmodtagers tilgodehavende feriemidler tillagt de foretagne årlige indekseringer og forholdsmæssig indeksering til og med den måned, hvori der er fastsat frist for indbetaling, jf. stk. 3 og § 7.
Stk. 3 Feriemidler, der indbetales efter stk. 2, indekseres efter § 7, stk. 1-3. Indekseringen er forholdsmæssig for perioden fra den seneste indeksering efter § 7, stk. 1 og 2, til og med den måned, hvori der er fastsat frist for indbetaling, jf. § 7, stk. 3.