Kapitel 4 1 Energibesparelser i offentlige institutioner m.v.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan forhandle med de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. eller organisationer, der repræsenterer de nævnte institutioner, om energibesparelsesaktiviteter og fastsættelsen af målsætninger for gennemførelsen af energibesparelser i bygninger, anlæg, udstyr og lign., som institutionerne ejer eller lejer.
Stk. 2 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. skal udføre følgende energibesparelsesaktiviteter for bygninger, anlæg, udstyr og lign., som de ejer eller lejer:
-
1) Udarbejde grønne energiregnskaber indeholdende en kortlægning af energiforbruget, dokumentation for gennemførte energibesparelser og handlingsplan for energibesparelser,
-
2) udarbejde kalkulationer og planer for gennemførelse af energibesparelser,
-
3) fremme energibesparelser i forbindelse med indkøb, projektering, tjenesteydelser og vedligeholdelse og
-
4) gennemføre energibesparelsesaktiviteter, når de udgifter, som er forbundet med aktiviteten, forventes at blive modsvaret af driftsbesparelser inden for kortere tid.
Stk. 3 Henvisningen til stk. 1, nr. 1 og 2 skulle have været til stk. 2, nr. 1 og 2 og vi har ladet referencen pege derpå. Fejlen stammer tilbage fra den oprindelige hovedlov, lov nr. 450 af 31/5 2000. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at de nævnte institutioner m.v. skal indsende grønne energiregnskaber til ministeren og tage initiativ til at offentliggøre de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte oplysninger.
§ 13 gælder for den offentlige forvaltning og for selskaber, institutioner, foreninger m.v., såfremt udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige, regionale eller kommunale midler, eller såfremt de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens, en regions eller en kommunes vegne.
Stk. 2 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med finansministeren og social- og indenrigsministeren fastsætte regler om, at § 13 tillige gælder for virksomheder, der ejes af staten, regioner eller kommuner, eller hvor staten, regioner eller kommuner har bestemmende indflydelse.
Stk. 3 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om undtagelse fra bestemmelserne i § 13.