Lov om frikommunenetværk § 26e

Denne konsoliderede version af lov om frikommunenetværk er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 658 af 8. juni 2017,
jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 25. juni 2018,
som ændret ved lov nr. 551 af 7. maj 2019, lov nr. 1558 af 27. december 2019, lov nr. 1559 af 27. december 2019, lov nr. 2598 af 28. december 2021, lov nr. 753 af 13. juni 2023, lov nr. 754 af 13. juni 2023 og lov nr. 1561 af 12. december 2023

§ 26e

Kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløsninger kan meddele byggetilladelse til boliger, der opstilles midlertidigt. Byggetilladelsen gælder i 30 år, selv om der sker fornyet opstilling af boligen, jf. dog stk. 3.

Stk. 2 Boligen skal opfylde betingelserne i byggetilladelsen i hele perioden.

Stk. 3 Kommunalbestyrelsen skal behandle bebyggelsesregulerende forhold ved fornyet opstilling af boligen.

Stk. 4 Der kan meddeles byggetilladelse efter stk. 1 til boliger, der er omfattet af lov om almene boliger.

Stk. 5 Kommunalbestyrelsen anviser ledige boliger, hvortil der meddeles byggetilladelse efter stk. 1, til socialt udsatte unge.

Stk. 6 For boliger omfattet af lov om almene boliger, hvortil der meddeles tilladelse efter stk. 1, reguleres lejeforholdet af reglerne i lov om leje af almene boliger. For øvrige boliger, hvortil der meddeles tilladelse efter stk. 1, skal det fremgå af lejekontrakten, at lejeforholdet er omfattet af reglerne i lov om leje.