Udbetaling Danmark kan yde boligstøtte, jf. stk. 3-5, til personer med bopæl i en frikommune i frikommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløsninger, der som følge af et akut boligsocialt behov efter kommunalbestyrelsen i en bopælskommunes afgørelse anvises til et kollektivt bofællesskab etableret i almene ungdomsboliger efter § 27, stk. 3. Det er en betingelse, at det kollektive bofællesskab består af mindst tre personer.
Stk. 2 Det er en betingelse, at samtlige personer i det kollektive bofællesskab opfylder betingelserne i stk. 1.
Stk. 3 Den boligudgift, der lægges til grund ved boligstøtteberegningen, og beregningen af boligstøtten m.v. opgøres efter §§ 24 i og 24 j i lov om individuel boligstøtte.
Stk. 4 § 24 h, stk. 2-4, i lov om individuel boligstøtte finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5 Ansøgning om og udbetaling, omberegning, efterregulering og finansiering af boligstøtte og adgang til at klage m.v. sker i henhold til reglerne om boligsikring og boligydelse i kapitel 1, 2, 4 og 6, §§ 40, 41 og 42 og kapitel 9 og 12-14 i lov om individuel boligstøtte.
Stk. 6 Ved Udbetaling Danmarks varetagelse af administrationen efter stk. 1 finder lov om Udbetaling Danmark anvendelse, jf. dog stk. 7.
Stk. 7 Personer, der søger om boligstøtte efter stk. 1, skal indsende en ansøgning på en særlig blanket til Udbetaling Danmark. Kommunens afgørelse om, at borgeren har et akut boligsocialt behov, vedlægges ansøgningen.