Lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union Afsnit I

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1434 af 22. december 2004,
jf. lovbekendtgørelse nr. 213 af 22. februar 2013,
som ændret ved lov nr. 1572 af 15. december 2015, lov nr. 377 af 27. april 2016 og lov nr. 117 af 11. februar 2020

Kapitel 1 1 Indledende bestemmelser
§ 1

Denne lov finder anvendelse på strafferetlige afgørelser om

  • 1) beslaglæggelses- og bevissikringskendelser,

  • 2) bødestraf og fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning,

  • 3) pligter eller påbud i forbindelse med udsættelse af straffastsættelse eller straffuldbyrdelse, som alternativ sanktion eller ved prøveløsladelse,

  • 4) foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling (varetægtssurrogater) og

  • 5) konfiskation.

Stk. 2 Strafferetlige afgørelser som nævnt i stk. 1, der er truffet i andre medlemsstater i Den Europæiske Union, kan fuldbyrdes her i landet efter reglerne i denne lov.

Stk. 3 Loven finder dog ikke anvendelse på afgørelser, der er omfattet af lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v., i det omfang de særlige bestemmelser om fuldbyrdelse af straf m.v. mellem de nordiske lande giver mere vidtgående adgang til fuldbyrdelse end reglerne i nærværende lov.

3
§ 2

Ved »udstedelsesstat« forstås den stat, i hvilken den pågældende afgørelse er truffet.

Stk. 2 Ved »fuldbyrdelsesstat« forstås den stat, der anmodes om at fuldbyrde den pågældende afgørelse.

2