Lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union § 29j

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1434 af 22. december 2004,
jf. lovbekendtgørelse nr. 213 af 22. februar 2013,
som ændret ved lov nr. 1572 af 15. december 2015, lov nr. 377 af 27. april 2016 og lov nr. 117 af 11. februar 2020

§ 29j

En person, der er overført her til landet med henblik på afsoning af en fængselsstraf eller fuldbyrdelse af en anden frihedsberøvende foranstaltning efter reglerne i denne lov, kan ikke idømmes fængselsstraf eller anden foranstaltning, der begrænser den pågældendes frihed, for en anden strafbar handling, der er begået inden overførelsen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis

  • 1) den pågældende har givet sit samtykke til overførelsen her til landet,

  • 2) den pågældende efter overførelsen her til landet har meddelt samtykke i et retsmøde til at blive retsforfulgt for den strafbare handling,

  • 3) udstedelsesstaten har givet sit samtykke til, at den pågældende kan retsforfølges her i landet for den strafbare handling, eller

  • 4) den pågældende ikke har forladt Danmark inden 45 dage efter den endelige løsladelse eller er vendt tilbage efter at have forladt landet.