- Side 416 -
...arbejdstidsdirektivet ofte være gennemført i overenskomsten. Hvis overenskomstens regel ikke siger noget nærmere om pausens længde og placering, vil det være op til arbejdsgiveren i kraft af ledelsesretten at fastlægge længde og placering under hensyn til pausens rekreative formål, jf. kendelse af 18. september 2014 i FV 2014.0036 i en sag mellem 3F og HORESTA.
(...)
Det er en almindelig arbejdsretlig regel, at arbejdstiden skal være effektiv, og at en medarbejder derfor selv skal betale for sine pauser. Arbejdstidslovens § 3 ændrer ikke herved, da den – på linje med arbejdstidsdirektivet – kun giver lønmodtagere ret til en pause, ikke tillige at få pausen betalt af arbejdsgiveren.
- Side 424 -
...være effektiv på samme måde, som når arbejdet er omfattet af en overenskomst, og en lønmodtager har derfor kun ret til pauser i det omfang, det følger af arbejdstidslovens § 3 eller ansættelseskontrakten. Arbejdsgiveren fastlægger placeringen af pauser, og pausen vil være selvbetalt, medmindre der er støtte for noget andet i ansættelseskontrakten.