Kompetente myndigheder kan ud over at pålægge tvangsbøder efter artikel 51, stk. 2, litra d, i forordningen om digitale tjenester pålægge daglige eller ugentlige tvangsbøder ved manglende efterlevelse af påbud meddelt efter § 8, stk. 1.
Stk. 2 Tvangsbøder pålagt ved manglende efterlevelse af påbud meddelt efter § 8, stk. 1, eller artikel 51, stk. 1, litra a eller b, eller stk. 2, litra b, i forordningen om digitale tjenester udgør pr. dag op til 5 pct. af den pågældende udbyder af formidlingstjenesters gennemsnitlige daglige omsætning på verdensplan i det forudgående regnskabsår eller op til 5 pct. af den pågældende persons gennemsnitlige daglige indkomst på verdensplan i det forudgående år. Tvangsbøden påløber fra den dato, der er angivet i afgørelsen om at pålægge tvangsbøder.