Konkurrencerådet kan med henblik på at bringe en overtrædelse af P2B-forordningen til ophør udstede påbud om bl.a., at
-
1) udbyderen af onlineformidlingstjenester skal ændre sine vilkår og betingelser,
-
2) udbyderen af onlineformidlingstjenester eller onlinesøgemaskiner skal sikre gennemsigtighed i sin beskrivelse af de vigtigste parametre for rangordning eller
-
3) udbyderen af onlineformidlingstjenester skal anføre grundene til, at denne har begrænset en erhvervsbruger i at tilbyde samme varer eller ydelser til forskellige betingelser på andre måder end gennem onlineformidlingstjenester.
Stk. 2 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan udstede påbud, som er nødvendige for at sikre en rettidig og korrekt opfyldelse af de påbud, som Konkurrencerådet har udstedt efter stk. 1.