Kapitel 4 1 Ikrafttræden m.v.
Loven træder i kraft den 1. januar 2015.
Stk. 2 Lov nr. 1552 af 20. december 2006 om udvikling af fiskeri- og akvakultursektoren (fiskeriudviklingsloven) ophæves.
Stk. 3 Indtil tidligere bevilget støtte omfattet af fiskeriudviklingsloven og af tekstanmærkning nr. 163 til finansloven for 2014 og finansloven for 2015 vedrørende § 24.26.30 er fuldt udbetalt eller ophørt, kan miljø- og fødevareministeren og erhvervsministeren hver for sig inden for deres ressortområde fastsætte administrative regler herom i henhold til fiskeriudviklingslovens §§ 3-15 og tekstanmærkningerne.
Stk. 4 Denne lov finder ikke anvendelse på ansøgninger om støtte indgivet inden denne lovs ikrafttræden og støtte, der er meddelt på grundlag af ansøgninger, der er indgivet inden denne lovs ikrafttræden. For sådanne ansøgninger og sådan støtte finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Afgørelser truffet i henhold til lov nr. 1552 af 20. december 2006 om udvikling af fiskeri- og akvakultursektoren (fiskeriudviklingsloven) eller regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2 Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter.