§ 10
Miljø- og fødevareministeren og erhvervsministeren kan hver for sig inden for deres ressortområde hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af denne lov, de regler, der er udstedt i medfør heraf, og EU-retsgrundlaget, jf. § 1, stk. 1, bl.a. med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed.